Fritter lavet i airfryer med hvidløg, timian og parmesan. Disse fritter bliver så sprøde og lækre og toppes med masser af friskrevet parmesan. De kan nydes som snack eller som tilbehør til maden.

Fritter i airfryer er den perfekte måde at nyde sprøde pommes frites på uden at bruge for meget olie. Denne moderne tilberedningsmetode giver fritterne sprødhed og god smag, der minder om de klassiske, men med en sundere twist. Jeg serverer disse fritter i airfryer med masser af parmesan og øj, det smager så godt.

Husk at alle airfryere er forskellige – det kan være fritterne kræver ekstra tid i nogle airfryers og måske skal rystes flere gange.

Prøv også big mac fritter.

Opskrift på fritter i airfryer

Fritter I Airfryer
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Fritter i airfryer

Lækre sprøde fritter lavet i airfryer med parmesan, hvidløg og timian. Husk at alle airfryere er forskellige – det kan være fritterne kræver ekstra tid i nogle airfryers og måske skal rystes flere gange. Opskriften er til 3-4 personer alt efter hvor meget andet tilbehør de skal serveres sammen med.
Ret Fritter
Køkken Amerikansk, Fusion
Keyword Airfryer, Fritter
Forb. tid 1 minute
Tilb. tid 24 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 700 g grove fritter tykke fritter
  • oliespray
  • 20 stilke frisk timian
  • 30 g parmesan – evt. mere, da ost er lækkert.
  • salt
  • 2-3 tsk hvidløgsolie hjemmelavet

Sådan gør du

  • Fjern blade fra timianstilkene – det er bladene der skal bruges.
  • Kom fritterne i airfryeren og spray dem lidt med olie og vend dem nogle gange.
  • Sæt airfryer til 24 minutter 200 grader og kom fritterne i.
  • Ryst hvert 5. minut og efter 12 minutter så drysses de med ½ af timianbladene.
  • Herefter rystes de hvert 4. minut og når 20 minutter i alt er gået, så rystes de og så drysses de med de sidste timianblade og så får de de sidste 4 minutter.
  • I en stor skål kommes de færdige varme fritter i og så rystes de sammen med hvidløgsolie og salt, så alle får godt med salt og smag af hvidløg.
  • Servér de varme fritter med masser af friskrevet parmesan over.
  • Velbekomme.

Noter

Fritterne skal nydes varme og nylavet.

Tips til pomfritter i airfryer

Fritterne skal nydes varme og nylavet. Du kan sagtens bruge anden ost end parmesan – men helst en ost med lidt smag og gerne en der minder lidt om parmesan i konsistens – f.eks. grana.

Hvad kan man servere til fritter i airfryer?

En saftig burger med enten en god bøf, sprød kylling eller stegt halloumi er det perfekte tilbehør til fritter lavet i airfryer. Fritterne er også rigtig gode som tilbehør til f.eks. grillet kylling, en god salat og en lækker dressing eller hjemmelavet mayo.

Pomfritter lavet i airfryer passer også perfekt som tilbehør til en hjemmelavet sandwich eller til hjemmelavede nuggets.

Fritter I Airfryer

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.