Frossen ananas- og kokosdrink – den er bedre end pina colada! En af mine nye favorit drinks er denne her, som har konsistensen som en lækker tyk smoothie eller milkshake.
Denne drink er så nem at lave – alt i en blender og bom! Så har du en fantastisk lækker drink – længere nede i indlægget er der en vidoe, som viser hvordan jeg laver den. Prøv også min drink citrus eksplosion.
Frossen Ananas- og Kokosdrink
Ingredienser
- 650 g frossen ananas enten købt frossen eller køb en ananas, skær ud og frys.
- 60 ml vodka
- 1 lime
- 2 dl kokosmælk ryst dåsen, så alt vendes godt sammen før dåsen åbnes
- 2-4 spsk ananassirup enten hjemmelavet eller købt
Sådan gør du
- Kom de frosne stykker ananas, saft fra 1 lime, vodka, kokosmælk og 2 spsk ananassirup i en blender og blend.
- Det kan være der undervejs skal slukkes for blenderen for at trykke mikset lidt ned.
- Når det er blendet til en lækker smoothie konsistens, så er den klar, men smag den til. Det kommer an på hvor syrlig ananasen er – hvor meget sirup der skal i. Min var ret syrlig, så jeg kom 4 spsk sirup i.
- Server drinken med det samme.
- Velbekomme.
Noter
Frossen Ananas- og Kokosdrink
Jeg bruger hjemmelavet ananassirup, men du kan også sagtens bruge købt. Det kan f.eks. være mærket monin. Du kan til nød også blot smage drinken til med sukkersirup (halv vand og halv sukker kogt op og afkølet), men det vil ikke være helt det samme, fordi ananassmagen ikke er der.
Du kan købe ananas frossen i nogle supermarkeder – jeg købte en lækker moden ananas og skær i tern og frøs ned – ternene skal cirka fryse i 8 timer, så er de helt gennemfrosne og klar.
Du kan sagtens tilføje mere vodka i drinken – jeg anbefaler mærker som f.eks. Smirnoff, Cuba eller Absolut – de er super gode at bruge, fordi de ikke har en kraftig smag.
Drinken er bedst serveret med det samme.
Det er vigtigt med en blender der kan klare store mængder frossen frugt.
Sådan laver jeg ananas og kokosdrink
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.