Rigtig lækre blondies med M&M’s og krymmel. De er chewy og fudgy!

12 stk

Opskrift:

135 g smør
200 g sukker
160 g brun farin
2 store æg
260 g mel
1/2 tsk salt
1 1/4 tsk bagepulver
1½ spsk olie
3 tsk vaniljeekstrakt
150-200 g M&M’s (kan sagtens undlades)
3 spsk krymmel (kan sagtens undlades)

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160 grader varmluft.

Smelt smørret i en gryde. Imens smørret smelter kan du blande sukker og brun farin i en skål. Når smørret er smeltet skal det blandes i din sukker blanding, rør godt! Når det er rørt godt blander du æggene i, et ad gangen. Så skal olien og vaniljeekstraten i. Så i med mel, salt og bagepulver.

Du har nu en tyk kagedej. Kom M&M’s og krymmel i.

Find en 20×20 ovnfast fad også kaldet en brownie form. og dæk den med bagepapir. Fordel dejen godt med en dejskraber.

Ind i ovnen i 40-45 minutter.

Når de er færdige skal du lade dem køle af i en times tid. Så kan du tage den ud af formen, skære kanterne af og skærer den ud i 12 stykker (kanterne kan du jo evt selv spise i mens du skærer ud… man kan ikke holde nallerne fra dem!)

Velbekomme!

De skal opbevares i en lufttæt beholder, men de kan også sagtens fryses ned.

IMG_8346 IMG_8350 IMG_8355