Super lækre brownies og så nemme at lave!

9-12 pæne stykker eller 16 mindre stykker
Du skal bruge:
120 gram mørk chokolade
125 gram smør
180 ml mel
250 ml sukker (2,5 dl)
½ tsk salt
4,5 spsk kakaopulver (usødet)
2 æg + 1 ekstra æggeblomme
80 gram mørke chokolade knapper (eller bare 80 gram chokolade hakket i mindre stykker)

Sådan gør du:

Vil du hellere se mig lave brownien på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 160 grader varmluft

Smelt smør i en gryde og kom sukkeret i. Når det bobler en smule tages gryden af varmen (se evt min video) og de 120 gram chokolade tilføjes. Rør til alt chokoladen er smeltet.
Kom så æggene + den ekstra æggeblomme i og rør godt. Så i med kakao, mel og salt. Rør til alt er blandet godt.

Kom bagepapir i en brownieform (20x20cm) og hæld kagedejen deri. Drys de 80 gram chokolade over og tryk dem lidt ned. Bag så kagen i 28-32 minutter (husk at holde øje med den, da det er vigtigt at den ikke får for meget!) prik i den med en kniv eller en tandstik og hvis kniven kommer ren ud, så er den færdig. Lad den køle i 30 minutter før du skærer den ud.

Den er også lige så lækker, når den har været i fryseren. Det er en nem kage, som man kan lave i god tid.

Velbekomme!

Opbevar den i en lufttæt beholder i køleskabet – så er den lækker i 4 dages tid 🙂

IMG_7308 IMG_7309