Fyldt pitabrød med krydret kyllingefars og ost serveret med en yoghurtsauce og chilismør. Disse fyldte pitabrød er lavet med inspiration fra arayes. Arayes er fyldt fladbrød eller pitabrød med en krydret oksefars.
Denne opskrift på fyldt fladbrød er en skøn ret som både snack, frokost eller aftensmad. Som aftensmadsret, så anbefaler jeg en god salat til retten.
Prøv også min opskrift på lækre arayes
Fyldt pitabrød
Ingredienser
- 1 stort rødløg
- 1 bdt persille
- 200 g modnet cheddar eller aged havarti
- 800 g hakket kylling
- 1 æg
- 2 tsk salt
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk spidskommen
- 1½ tsk stødt koriander
- peber
- 10 små pitabrød
- olie til stegning
Yoghurtdip
- 500 g græsk yoghurt 10%
- 2 fed hvidløg
- 1½ tsk spidskommen
- salt
- koldt vand
Sådan gør du
- Hak rødløg og persille.
- Riv osten på den grove side af rivejernet.
- Rør kylling, rødløg, persille, ost, æg, hvidløg, stødt koriander, spidskommen og peber godt sammen.
- Halvér alle pitabrød og fordel farsen i alle pitabrødene – når brødene er direkte fra pakken, så vil de virke tørre og kedelige. Brødene kan derfor godt sprække lidt hist og her – men det er ok.
- Når farsen er fordelt i de halve pitabrød, så skæres pitabrødene i halve igen, så du har kvarte stykker fyldt pitabrød.
- Kom yoghurt i en skål og rør sammen med 2 presset hvidløgsfed, spidskommen og koldt vand, indtil ønsket konsistens – du bestemmer om den skal være fast eller lidt mere som en dip/creme. Når dippen har den ønskede konsistens, så smages den til med salt.
- På en lille pande eller i en lille gryde smeltes smør sammen med tomatpuré, chili, paprika og lidt salt. Lad mikset boble kort og sæt til en side.
- På en stor pande tilføjes lidt olie og de fyldte pitabrød skal steges nogle stykker ad gangen. De steges på begge flade sider og stilles på højkant på begge sider med kød.
- Servér de stegte pitabrød med yoghurtdippen ved siden af – ovenpå yoghurtdippen tilføjes noget af chilismøret. Velbekomme.
Tips til opskrift på fyldt pitabrød
De fyldte pitabrød kan sagtens holde sig 3-4 dage i køleskabet i en lufttæt beholder eller de kan fryses og gemmes til senere. Når de skal varmes, så varmes de blot på en tør pande, indtil de er lune og brødet er sprødt igen.
Som tilbehør til disse pitabrød med kylling anbefaler jeg en lækker salat. F.eks en spidskålssalat, en grøn salat, en bønnesalat eller en coleslaw.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Juletærte
Juletærte er en lækker tærte til både aftensmad, frokost eller en del af julefrokostbordet. Juletærten er lavet med farsen fra julemedister, champignon, bacon og julekrydderier. I stedet for medister, så kan der også bruges frikadellefars eller fars fra ferske pølser….
Flødekartofler i bradepande
Flødekartofler i bradepande er en nem måde at lave flødekartofler til mange. Mit tip er bearnaiseessens i saucen – der er ikke nok i til at det smager af bearnaise, MEN det giver en let og frisk syre til saucen og en helt fantastisk smag, så det kan kun anbefales. Du…
Filodejspakker
Filodejspakker foldet med lækkert fyld er en nem opskrift på aftensmad eller frokost. Du kan komme lige det i, som du har lyst til. Jeg kommer selv ost, spinat, rødløg, lidt kød og andet godt i. Pakkerne med filodej steges så sprøde på panden, så osten indeni smelter…
Laves igen og igen
Godkendt til 5🌟🙏