Hjemmelavet vaniljeekstrakt er så nemt at lave og smager himmelsk.Vaniljeekstrakt kan bruges i alt, hvor der skal bruges vanilje i. Småkager, bagværk, kage, is, cremer, saucer, risalamande, sirupper og meget andet.
Jeg foretrækker vaniljeekstrakt over alt andet. Der er ekstra meget vaniljesmag i ekstrakt, fordi der er både smagen fra stænger og korn. Jeg anbefaler faktisk at købe 10 billige stænger og bruge dem hele til ekstrakt. Så ydes vaniljesstængerne på allerbedste vis og man får et fantastisk vaniljeprodukt med masser af vaniljekorn til sine desserter. Ekstrakt behøves ikke kun laves på tomme stænger.
Dosis af vaniljeekstrakt? Vanilje er altid godt, men jeg plejer at sige 2-3 tsk svarer til en god stang. Er ekstrakt lavet på nogle hele stænger også, så er 2 tsk nok. Men når f.eks. en vaniljeis, creme eller andet skal være ekstra godt, så kan man sagtens bruge mere.
Jeg kommer altid nogle hele stænger i min ekstrakt, så den får ekstra korn i. Jeg elsker det udseende, som desserter får med vaniljekorn i. Tjek tips til ekstrakten længere nede, før du går i gang.
Prøv hjemmelavet vaniljegelato med ekstrakten.
Opskrift på vaniljeekstrakt
Hjemmelavet vaniljeekstrakt
Ingredienser
Sådan gør du
- Kom de tomme vaniljestænger i et patentglas med vodka. De skal dækkes af vodkaen, så er glasset for stort, så skær stængerne kortere og kom de mindre stykker i.
- Bruges der også hele stænger, så åbnes de og kommes i vodkaen.
- Luk glasset og stil et mørkt sted. Det skal stå i 6 uger og rystes lidt et par gange om ugen.
- Efter 6 uger skal der en si over en gryde og ekstrakten hældes i. Mange af de tommer stænger vil stadig indeholde lidt vaniljekorn og er der hele stænger i, så er der endnu flere korn at få ud.
- Tag nogle fødevaregodkendte gummihandsker på og tag et stykke stang ad gangen og med en finger skrabes kornene ud af alle stænger og kommes ned i vodkaen i gryden.
- Når alle stænger er skrabet, så skal alle de tommer stænger ikke længere bruges til noget.
- I gryden med vodka og vaniljekorn tilføjes sukker og hele mikset skal op og koge. Kog hele mikset, indtil det er en tynd sirup – jeg tjekker på en kold tallerken undervejs og kommer et par dråber på. Kan jeg køre en finger igennem uden siruppen løber sammen igen, så er den klar. Det tager cirka 5-10 minutter.
- Kom den færdige ekstrakt på et patentglas, men lad den køle helt før låget lukkes helt tæt.
- Opbevar den færdige ekstrakt mørkt og ikke for varmt.
- Velbekomme.
Noter
Smager ekstrakten af alkohol?
Nej. Alkoholen forsvinder helt/koges væk, som det hele koges ind med sukker. Så ekstrakt kan bruges i alle slags retter for både børn og voksne.
Tips til hjemmelavet vaniljeekstrakt
Vil du være helt sikker på at ekstrakten ikke krystalisere over tid? Så tag en kop og fyld med vand og dyp en pensel i og kør langs kanten af gryden indvendig, imens ekstrakten den koger, så der ikke sidder sukkerkrystaller op langs kanten. Så snart ekstrakten er færdig, så hæld den på et patentglas – men vent med at lukke låget til efter ekstrakten er afkølet, så der ikke kommer kondens.
Vil du lade ekstrakten køle i gryden, så tør gryden indvendigt med køkkenrulle for at fjerne alt kondens før ekstrakten hældes i et patentglas.
Skulle uheldet alligevel være ude og du spotter lidt krystaller i bunden, så si ekstrakten med det samme over et andet glas og sien vil hapse alle krystallerne og så skulle vaniljeekstrakten gerne kunne bruges, som sad den i skabet uden krystaller.
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej Julia
Kan man lave denne vanilije ekstrakt på ren nye stænger ?
Mvh Julie
Sagtens! Den bliver kun endnu bedre 😀
Kan se man kan lave den a kun ren nye stænger. Hvor mange er det så. Jeg har nemlig ingen brugte. Er brugte stænger nogen man kan gemme over længere tid. Og hvis hvordan.
Ja, jeg gemmer brugte i et rent pantentglas i skabet – det gør intet at de bliver meget tørre. Hele bruger jeg 10 billige stænger – gør kun ekstrakten endnu bedre.
Hej Julia
min ekstrakt er lavet helt efter opskriften, bortset fra den har trukket et par måneder.
Den blev kogt ind var så lækker, men da jeg så skulle bruge den forleden, var sukkeret krystalliseret og hårdt som sten. Jeg prøvede ad flere omgange at varme den op, men måtte opgive at opløse sukkeret. Hvad tror du er gået galt ?
Hej Lillian,
Jeg mistænker, at der er blevet kørt sukker op ad kanten under omrøring/kogning og det ikke er kommet ordentlig med i gryden og derved ikke er kogt med på samme måde. Så vidt jeg har forstået kan dette medføre krystalisering efter den står for sig selv og det udvikler sig over tid. Jeg har oplevet det én gang for flere år siden, men jeg opdagede det tidligt og siede faktisk bare ekstrakten over i et andet glas og alle krystaller blev tilbage. Krystallerne kom ikke igen. Jeg tror at de bliver ved med at udvikle sig, hvis det ikke opdages i tide. Jeg vil lige tilføje det her som note. Man kan undgå det ved at bruge en pensel med lidt vand og køre langs siden i gryden under kogningen engang i mellem. Jeg har dog ikke oplevet det de sidste mange år og derfor bruger jeg ikke pensltricket, så det er smuttet fuldstændig forbi mine tanker at nævne det i opskriften at man kan gøre dette. Det beklager jeg virkelig!
Lige en sidekommentar, samler man stænger sammen til at lave vanilje ekstrakten, så når du først har brugt kornene i en kage, vaniljekranse eller hvad nu de skal bruges til. Så smider jeg dem i et sylteglas med sukker, indtil jeg har nok til at lave ekstrakten af. Så får jeg flere slags brug ud af stænglerne.
Helt bestemt – der er dog ingen grund til at smide dem i sukker, da sukker så vil tage noget af smagen. Skal ekstrakten være ekstra god, så anbefaler jeg dog at bruge stænger med kornene i 😀