Lækre honning marinerede kyllingespyd, som kun kræver 4 ingredienser. De smager fantastisk og er færdige på ingen tid. Disse kyllingespyd er lækre til en god salat, brød, pastasalat, kartoffelsalat eller noget helt andet.
Søger du andre opskrifter, så har jeg masser her på bloggen! Blandt andet doritos kyllingenuggets, helstegt kylling, hjemmelavet kyllingekebab eller en lækker fyldt butterdejsstang med kylling og meget meget mere.
Tips til disse kyllingespyd
Jeg bruger akaciehonning, men anden honning kan også fint bruges.
De er bedst, når de lige er lavet, da glaseringen er flot og lækker. Men de færdige spyd kan fint holde sig i køleskabet i 3 dage i en lufttæt beholder.
Hæld den overskydende sauce fra panden over de færdige kyllingespyd.
Honning Marinede Kyllingespyd – Kylling Med Honning
Ingredienser
- 800 g kyllingebryst
- 1 dl honning jeg brugte akaciehonning
- 50 ml soya jeg bruger thin boy – bruger du kikkoman skal det kun være 2 spsk.
- 50 ml vand
- Grillspyd
Sådan gør du
- Klip spydene til, så de passer til panden, og du kan få plads til flest mulige spyd ved siden af hinanden.
- Skær kyllingebrysterne ud i mindre tern, og kom stykkerne på spydene.
- Kom honning, soya og vand på panden, og lade det simre i 10-12 minutter.
- Kom kyllingespydene på panden, og lad dem tilberede sammen med honningblandingen.
- Vend spydene nogle gange.
- Efter 6-8 minutter vil kyllingespydene være færdige, og honningblandingen vil være gylden og sticky.
- Så er de klar til servering, og hæld det sidste saucen fra panden over spydene.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere ) retter fra bloggen her. Du kan også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Hej
Skal lige forstå opskriften på
honningmarineret kyllingespyd rigtig.
Man skal “koge” lagen sammen, og skal man så bare hælde den over spydene mens de ligger i panden, eller ?
Mvh Ann
Intet skal hældes. Det hele skal hygge sig sammen 🙂
Men det er fordi du skriver, at marinaden skal simre i en gryde og spydene skal på en pande, så er det svært lige at tyde hvornår marinaden skal på spydene? 🙂
Det er nu ændret til pande i stedet for gryde, da det var det jeg mente 😀
Hej
lager er fin tyk når jeg lægger spydene på panden. men så bliver lagen tynd. Jeg havde valget mellem at stege dem til lagen hang på hvorved kyllingen blev tør eller kortere tid, men så var spydene bare fine lyse. hvad gør jeg forkert?
Det vil den gøre, hvis marinaden ikke får lov at simre længe nok. Er spydene færdige, så fjern dem og kog videre på mikset, indtil den har ønsket tykkelse (-:
Kan man på nogle måde lave det med kyllingelår?
Desværre. Kødet skal have alt for længe. Så skal du i stedet lave marinaden og koge den ind på panden eller gryde og så smøre på færdige ovnbagte kyllingelår 😀
Kan de mon laves lige så lækrei ovnen? 200 grader i måske 15 min? Lidt lettere og plads til flere…Nogen erfaring med det??
Desværre ingen erfaring med det 😀
Hej.
Vil bare give en update på, at blomsterhonning (som kommer i de der plastikbøtter) ikke dur. Har lige prøvet og det klistrer slet ikke nok. Bare tyndt og vandet… øv. Køber akaciehonning ind til næste gang 🙂
Æv. Jeg har aldrig arbejdet med blomsterhonning. Tak for updaten 😀
Hvordan gør man hvis man gerne vil grille spydene? Kan man ligge kødet i marinaden i flere timer inden ig smøre det på spydene eller hvad tænker du
De vil ikke blive så dækket og sticky, når de ikke kan hygge sig i marinanden. Det bedste ville nok være at følge opskriften mht marinanden før kyllingen tilføjes og evt koge marinanden ind en smule mere, så det hænger bedre fast på kyllingen, når den grilles. og så bare grille spydene og smøre mere og mere på, som de vendes.
Tusind tak for svar
Hej Julia. Kan de færdige grillspyd fryses ned?
I princippet ja, men kyllingen vil nok blive tør ved genopvarmning 🙂
hej
smager de også god kold?
De er ganske fine kolde, men klar bedst nylavet og varme.
Hej Julia
Som du skriver er de bedst helt frisklavede, men kan de blive ok ved at lave dem dagen før og lune dem tildækket i et fad (skal bruge en del til en buffet)?
De vil smage ok – men de har kun den flotte glaserede farve lige når de er lavet og ser lige kedelige ud dagen efter.