Hot fudge vaniljebudding kage er en fantastisk lækker kæmpe lavakage eller blødende kage serveret med vaniljeis. Den stammer fra USA og smager bare skønt.
Hot fudge vaniljebudding kage er en amerikansk kage, som minder meget om en kæmpe lavakage eller blødende kage. Kagen er bagt, men måden den laves i lag med kagedej, tørmix og kogende vand gør at kagen nærmest er blødende med mikset og smager helt karamelagtig med farinen.
Det er et must at servere kagen med is til – jeg anbefaler vaniljeis. Prøv evt. min hjemmelavede vaniljegelato.
Prøv også min chokoladeudgave med nutella.
Hot Fudge Vaniljebudding Kage
Ingredienser
- 190 g sukker
- 150 g mel
- 3 spsk flormelis
- 1½ tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 125 ml vand
- 85 g smør
- 1½ spsk vaniljeekstrakt eller pasta
- 1 æg
Tørblanding
- 120 g sukker
- 3 spsk flormelis
- 125 ml brun farin tryk det godt ned i et målebæger til det rammer 125 ml
Andet
- 300 ml kogende vand
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 155 grader varmluft.
- Smelt smør.
- Bland sukker, mel, flormelis, salt og bagepulver. Rør derefter smeltet smør, æg, vand og vaniljeekstrakt i.
- Kom kagedejen i fadet.
- Lav tørblandingen ved at røre sukker, flormelis og farin sammen i en skål.
- Drys så hele tørblandingen over kagedejen, så dejen er dækket.
- Hæld kogende vand over det, men du må IKKE røre i det. Vandet skal ligge ovenpå.
- Bag den i ovnen i 35-40 minutter.
- Når kagen er færdig skal den ud af ovnen og køle i 15 minutter før den serveres med is til.
- Den skal være som en kæmpe lavakage / blødende kage i konsistens.
- Velbekomme.
Noter
Hot Fudge Vaniljebudding Kage
Det er vigtigt at kagen laves i de lag der beskrives og der ikke røres i kagen, når alt er kommet i fadet. Så kagedejen i, så drysses tørblandingen over og til sidst kogende vand og herefter i ovnen.
Kagen er bedst på dagen, da den gerne skal serveres lun.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!