Indbagt mørbrad i butterdej med en hjemmelavet fars med pistacienødder. Farsen er simpelthen så lækker og kødet bliver så saftigt. Den indbagte svinemørbrad kan nydes med alverdens lækre tilbehør til. Alt fra skønne salater – grønne, kartoffel, pastasalat og andet, men den er også god til kogte kartofler en lækker sauce samt lidt surt.
Jeg elsker mikset af mørt mørbradkød og sprød dej, når mørbraden bliver indbagt. Den indbagte mørbrad er en saftig og smagfuld,. Denne nemme opskrift er perfekt til en velsmagende hverdagsmiddag, der imponerer med sin enkle elegance. Men den er også særligt god til weekenden, når der kommer gæster.
Jeg bruger farsen fra mine pistaciefrikadeller og wow. Denne indbagte mørbrad smagte fuldstændig himmelsk.
Prøv gerne parmesankartofler til og en lækker salat.
Opskrift på indbagt mørbrad
Indbagt Mørbrad I Butterdej
Ingredienser
Fars
Mørbrad
- 1 svinemørbrad
- salt
- peber
- olie raps eller solsikke
Andet
- 1 plade fersk butterdej de købes i rulle på køl-
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Se gerne min video længere nede i indlægget, som viser denne indbagte mørbrad fra start til slut.
- Skær skorpen af brødskiverne og skær brødet i små tern.
- Kom brødtern i en skål og hæld fløden over og rør lidt rundt og stil det så til en side.
- Hak pistacienødder groft og hak løget fint.
- Rør kødet godt sejt med salt og tilføj så herefter brød med fløde, pistacienødder, løg, æg og peber og rør det til en lækker fars.
- Tænd ovnen på 210 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
- Rens svinemørbraden for sener og drys den med salt og peber.
- På en varm pande tilføjes lidt olie og mørbraden skal på og have stegeskorpe hele vejen rundt – den skal ikke tilberedes indeni. Så snart den har fået stegeskorpe fjernes mørbraden fra panden.
- Kom butterdejspladen ud på bagepladen og kom 1/3 af fars på halvdelen af butterdej på langs – men lad 1-2 cm være fri for fyld hele vejen rundt.
- Kom så mørbraden ovenpå og fordel det sidste fars over – sørg for mørbraden er dækket af fars.
- Træk nu forsigtigt i butterdejen rundt om, så den bliver nemmere at pakke rundt om kødet – se gerne video.
- Luk butterdejen helt rundt om kødet og giv den gerne nogle klem, så den ikke åbner op.
- Pensl med æg og bag nu hele herligheden i ovnen i cirka 35 minutter eller, indtil den er god mørkgylden.
- Lad mørbraden hvile i 20 minutter før den skæres ud.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Den er frysevenlige og kan lunes i ovnen.
Det er vigtigt at mørbraden får godt med salt og peber.
Den kan også nydes kold i tynde skiver i en sandwich eller på rugbrød.
Sådan laves indbagt mørbrad i fars
Hvad kan man servere til indbagt mørbrad?
For eksempel kan du servere den indbagte mørbrad sammen med en cremet og velsmagende kartoffelmos – det passer så godt sammen med farsen og den sprøde butterdej.
En farverig blanding af ovnbagte grøntsager som rodfrugter, squash og peberfrugter passer rigtig godt til sammen med en rig og smagfuld sauce, såsom en velafbalanceret rødvinssauce eller en intens pebersauce eller en lækker svampesauce.
Alternativt kan du vælge at præsentere indbagt mørbrad sammen med en frisk kartoffelsalat, der kombinerer citronsaft, urter og knasende grøntsager. Ovnbagte eller stegte asparges med en let drys parmesanost er også lækkert til – det samme kan gøres med blomkål eller broccoli.
For at tilføje en let og grøn dimension til måltidet kan en frisk salat med en simpel vinaigrette være ideel. En bønnesalat med forskellige bønnesorter og saftige cherrytomater kan også give noget godt til retten.
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.