Italiensk burger med hjemmelavet briochebolle, serrano, grana, hvidløgsmør og hjemmelavet mayonnaise. En sand lækkerbisken, som du virkelig vil elske.
Selvom det er en burger (og de er så lækre at der nok ikke er rester), så er denne italiensk burger faktisk også lækker kold, som sandwich.
Jeg elsker italiensk burger – eller italiensk inspireret burger. Det her er på min topliste over hjemmelavede burgere.
Du må bare prøve mine hjemmelavede brioche burgerboller.
Se min laver disse lækre burgere på YouTube lige her.
Italiensk Inspireret Burger
Ingredienser
- 4 brioche burgerboller hjemmelavet
- 80 g smør blødt
- 1 fed hvidløg
- 1 håndfuld persille
- 500 g hakket oksekød gerne 12-18% fedt for saftige bøffer
- Salt
- Peber
- Olie raps eller solsikke
- 8 skiver serrano
- 30-40 g grana
- Mayonnaise hjemmelavet
- Iceberg
- Tomat
Sådan gør du
- Kom smør i en skål og riv hvidløg i.
- Hak persille og rør persille, hvidløg og smør sammen.
- Skær bollerne op og smør med hvidløgsmør.
- Snit iceberg og tomater i skiver.
- Form 4 bøffer og drys med salt og peber.
- På en tør pande steges burgerbollerne med smørsiden nedad ved middelvarme, indtil de er gyldne.
- Steg herefter bøfferne på samme pande med lidt olie.
- Nu skal burgerne blot samles. Mayonnaise, salat, tomat, bøf, 2 skiver serrano i hver og revet grana.
- Velbekomme.
Noter
Italiensk burger
Grana kan nemt skiftes ud med parmesan og serrano med proscuitto crudo.
Jeg elsker tyndt skåret iceberg i burger, men romaine eller hjertesalat er også super og hvis du ønsker en kraftigere smag, så er rucolaen virkelig lækker.
Få det bedste ud af dine brioche burgerboller
Den aller lækreste og bedste måde at servere burgerboller på til burger (og lave dem lækre og som nybagte efter frys) er at smøre dem indeni med lidt smør og riste dem på en tør pande ved middelvarme (ikke høj), indtil de er gyldne og sprøde.
Den langsomme varme gør at bollen bliver lunet helt igennem og bliver blød og lækker, som nybagt brød.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!