Julehapsere med frikadellefars er perfekte til julefrokostbordet, madpakken eller bare en lækker snack. Det er frikadellefars med julekrydderier i mellem to plader butterdej sammen med ost.
Disse julehapsere er så nemme at lave – du får 40 stk på ingen tid!
Prøv også min opskrift på julefrikadeller
Julehapsere med frikadellefars
Ingredienser
- 1 løg
- 500 g hakket svin og kalv gerne med høj fedtprocent
- 1½ tsk salt
- 3 spsk havregryn
- 2 æg det ene æg er til toppen
- ½ dl sødmælk
- 1 dl afkølet grøntsagsbouillon
- 1/2 tsk stødt muskatnød
- 1/4 tsk stødt nellike
- 3/4 tsk stødt allehånde
- 150 g aged havarti eller modnet cheddar
- 2 plader fersk butterdej
- 200 g pikantost
- sesamfrø
Sådan gør du
- Se evt. min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Hak løget fint. Kør kødet sejt med salt på røremaskine og rør herefter løg, havregryn, 1 æg, sødmælk, bouillon, nellike, muskatnød, allehånde og godt med peber i.
- Riv osten.
- Tænd ovnen på 200 varmluft og gør 2 bageplader klar med bagepapir.
- Fordel farsen ud på den ene plade butterdej – helt ud til kanten.
- Fordel pikantosten ud i klatter og smør den så udover farsen – helt ud til kanten.
- Fordel osten og kom den anden plade butterdej ovenpå.
- Stik i toppen med en kniv hist og her. Pensl med æg og drys med sesam.
- Skær nu ud i 40 små hapsere – først i 4 lange stykker og så hvert stykke i 10.
- Fordel dem på bagepladerne og bag dem i ovnen i cirka 20 minutter, indtil de har fået en rigtig fin farve. Velbekomme.
Noter
Julehapsere med frikadellefars
De kan spises både varme som kolde. De holder gerne 3-4 dage på køl i lufttæt beholder. De er også gode efter frost.
Du kan også skifte den neutrale flødeost ud med f.eks. pikantost.
Sådan laver jeg julehapsere
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.