Kæmpe dumplings med kylling og svinekød. Halvdelen er stegt og den anden halvdel er dampet og serveret med hjemmelavet chiliolie.
Du kan også prøve dumplings med confiteret and.
Du kan også se mig lave disse dumplings på YouTube her.
Kæmpe Dumplings
Ingredienser
- 500 g mel
- 1 tsk salt
- 240 g varmt vand fra hanen Så varmt som vandet kan blive – men ikke kogende vand.
- 400 g hakket svinekød gerne med høj fedt %
- 400 g hakket kyllingekød
- 2 bundt forårsløg
- 4 fed hvidløg
- 2½ spsk brun farin
- 3½ spsk soya
- Maizena
Til servering
- Hjemmelavet chiliolie efter denne opskrift fra mine kebabruller
- Ekstra soya
Sådan gør du
- Rør mel, salt og varmt vand sammen.
- Når du ikke kan røre mere, så kom det hele ud på bordet og ælt godt sammen.
- Dejen skal æltes i 10 minutter for at opnå bedste resultat.
- Pak den æltede dej ind i film og lad den hvile i 15 minutter.
- I mens hakkes forårsløg og hvidløg presses.
- Rør svinekød, kylling, forårsløg, hvidløg, farin og soya sammen til en fars.
- Pak dejen ud og del den op i 8 stykker.
- Dæk de 7 af stykkerne med et fugtigt viskestykker – så de ikke bliver tørre.
- Form dejportionen til en bolle og rul så tyndt ud.
- Kom fars på halvdelen af dejen, men lad 1 cm være fri for fars, så den kan lukkes.
- Fold den anden halvdelen af dejen over, så du har en halvmåne og luk den godt hele vejen rundt.
- På den ene side (som skal vende ned mod bordet, i mens de andre laves) smøres en lille smule maizena på, så den ikke klistrer fast til bordet. Dæk den med et fugtigt viskestykke og gør dette ved alle dumplings efterhånden som de bliver færdige.
- Gentag det hele, indtil dejen er brugt og du har 8 lækre store dumplings.
- Du kan nu vælge at stege dem i olie ved middelvarme, indtil de er gyldne og færdige.
- Du kan også dampe dem i 12-15 minutter eller, indtil de er færdige.
- Jeg stegte 4 og dampede 4.
- Herefter kan de serveres i skiver med lit chiliolie og soya.
- Velbekomme.
Noter
Kæmpe dumplings
Dumplings er bedst serveret med det samme, men de kan til nød holde til dagen efter på køl og lunes før servering. De dampede dampes til de er lune og de stegte lunes på panden.
Jeg laver dumplings med en fars på svinekød og kylling, men du kan sagtens skifte den ene ud med mere af det andet, hvis du kun ønsker kylling eller svin alene.
Den hjemmelavede chiliolie, som du finder lige her i min kebabrulleopskrift smager fantastisk til disse dumplings sammen med lidt soya og chiliolien kan nemt holde en uge på køl i lufttæt beholder.
Disse dumplings kan nydes som måltid med en lækkert salat til og så anbefaler jeg 2 per mand, så der er til 4 personer i denne opskrift. De kan også nydes som en del af dim sum.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!