Kaffeis eller rettere sagt kaffegelato er en cremet og lækker is. Hjemmelavet is kan bare et eller andet! Min gelato er lavet med primært mælk og lidt fløde, som gør isen let og lækker.
Kaffeis
Ingredienser
- 5 pasteuriserede æggeblommer
- 300 ml sødmælk
- 150 ml fløde
- 130 g sukker
- 2-3 spsk instant kaffe
Sådan gør du
- Pisk æggeblommer og sukker til en æggesnaps.
- Rør fløde, mælk og 2 spsk instant kaffe i.
- Varm massen langsomt til 82 grader.
- Smag nu ismassen til og hvis du ønsker mere kaffesmag, så røres blot mere instant kaffe i.
- Si ismassen i en bøtte og stil i køleskabet i mindst 4 timer.
- Når ismassen er afkølet, så kommes den på ismaskine og køres i 30-40 minutter eller, indtil du har en lækker og tyk softice.
- Kom isen i en bøtte og fryse et par timer til den sætter sig eller, indtil du skal servere den.
- Velbekomme.
Noter
Kaffeis
Smag på ismassen efter legering (når den er varmet til 82 grader) og tilføj mere kaffe, hvis du ønsker en kraftigere smag. Jeg brugte 2½ spsk i alt i min ismasse, men du kan nemt tilføje mere eller mindre.
Kaffeisen kan nemt holde sig 1-2 måneder i fryseren, så den kan sagtens laves i god tid.
Prøv også min baileys milkshake, hvor vaniljeisen kan skiftes ud med kaffeis.
Kaffeisen er også fantastisk med hakket chokolade i eller ristede hasselnødder.
Prøv også et par kugler is i din kaffe eller varme kakao.
Smagen i isen træder bedre frem, når isen er lavet som en gelato med mere mælk end fløde.
Legering af iscreme
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.