Kalkunburger er perfekt til dagen efter thanksgiving, dagen efter juleaften eller bare dagen efter man har fåer kalkun. Jeg laver denne kalkunburger med rester af farseret kalkun, så jeg bruger både fars og kalkunkød, men den kan sagtens laves med ren kalkunkød.
Jeg serverer juleburgeren med hjemmelavet kalkunsovs over og den bliver ekstra god med min mormors opskrift på syltede agurker indeni.
Jeg elsker julemad og nyder det gerne i flere dage efter juleaften uden at blive træt af det, men ind i mellem er det skønt at få det serveret på en ny måde, så det er knap så julet og her er burgeren perfekt. Prøv også toast med julerester, tarteletter med kalkun og kalkunsalat. Vores julerester er altid kalkun, men du kan sagtens i både denne og de nævnte retter med julerester skifte kalkun ud med andet kød.
Kalkunburger
Ingredienser
- 4 burgerboller gerne hjemmelavet
- Blødt smør
- Mormors syltede agurker hjemmelavet
- Rødløg
- Mayonnaise hjemmelavet
- Salat
- 8 skiver farseret kalkun sørg for både fars og kød for bedste burger
- Brun sovs fra kalkun hjemmelavet
Sådan gør du
- Lav de syltede agurker og mayonnaise.
- Sørg for at kalkun og sovs er varme.
- Snit salat og rødløg.
- Smør burgerbollerne med smør og rist dem indvendig på en pande langsomt, så de bliver bløde, lune og sprøde.
- Smør bollerne med mayonnaise og så er det blot at anrette med salat, rødløg, kalkun, syltede agurker og topbollen og herefter masser af sovs udover.
- Velbekomme.
Noter
Kalkunburger
Burgerne uden sovs kan også nydes kolde, som en sandwich. Men de er ekstra gode i en lun burgerbolle med varmt kalkunkød og fars og så serveret med den varme sovs over. Men skal de nydes kolde (uden sovs), så kan de sagtens laves aftenen inden og opbevares på køl til dagen efter.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.