Reklame / Karamel cheesecake i glas med kiksebund og bær på toppen. En lækker dessert til gæsterne til enhver anledning.
I samarbejde med Ostogko.dk og mejeriforeningen sætter vi fokus på mere brug af økologisk ost. Der er masser af lækre varianter af økologisk ost i dit lokale supermarked – perfekte til tapasbordet, aftensmadsretter, madpakken og den søde tand. Her har jeg lavet en lækker karamel cheesecake i glas med økologisk flødeost.
Prøv også en lækker cheesecake med daim, cheesecake med baileys eller jordbærcheesecake.
Opskrift på karamel cheesecake
Karamel cheesecake i glas
Ingredienser
- 6 digestive kiks
- bær til pynt
- citronmelisse til pynt
Cheesecakecreme
- 75 g sukker
- 150 g økologisk flødeost
- 120 ml fløde
- 2 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljepasta eller kornene fra 1 vaniljestang
Sådan gør du
- Først laves karamelsaucen, så den kan køle helt ned.
- Fordel sukkeret i en stor sautépande eller gryde og smelt det langsomt til en karamel.
- Rør smør i med et piskeris og herefter fløden lidt ad gangen. Lad karamellen boble i 1 minut under piskning før den tages af varmen og salt røres i.
- Kom karamellen på et patentglas – men kom ikke låg på. Stil karamellen på køl – den skal køle i et par timer – så bliver den også mere fast.
- Når karamellen er klar, så skal der laves cheesecakes.
- Kom kiksene i en pose og knus dem med en kagerulle. Fordel de knuste kiks i 4 glas.
- Pisk fløde letstift til cheesecakecremen og pisk flødeost, sukker og vanilje sammen. Kom fløden i og pisk, indtil du har en fast cheesecakecreme – det går hurtigt, så overpisk ikke mikset.
- Rør lidt i karamellen og kom en klat karamel i glassene, så der er lidt ovenpå de knuste kiks.
- I en sprøjtepose kommes lidt karamel i – også langs kanten i posen. Så lidt cheesecakecrreme, så lidt karamel, creme og gentag, indtil alt cheesecakecremen er i posen – alt karamellen skal ikke bruges – du bestemmer selv mængden af karamel der bruges.
- Klip hul i posen og fordel cheesecakecremen i de 4 glas og pynt så med bær og citronmelisse. Velbekomme.
Noter
Tips til cheesecake i glas
Der vil være karamelsauce tilovers – dette kan gemmes på patentglas på køl i op til et par uger i køleskabet og bruges til andre desserter – f.eks. en portion vaniljeis.
Du kan sagtens lave disse cheesecakes dagen før og opbevares dem på køl. Pynt med med lige de bær eller frugt, som du bedst kan lide.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.