Karamel cheesecakedip er så nem at lave og den smager forrygende sammen med sæsonens frugt! Jeg bruger æbler til i dag, men pærer, jordbær, ananas og anden lækker frugt passer også rigtig godt til.
Jeg laver selv karamelsaucen, men du kan også sagtens bare købe en god karamelsauce og komme ovenpå cheesecakecremen. Så er denne dessert MEGET hurtig at lave, da du så ikke skal vente på at karamelsaucen køler.
Jeg kommer lidt citronsaft på mine skiver æbler. Det er helt valgfrit og blot et tip – men den lille ekstra syre spiller godt sammen med den søde dip.
Prøv også luksus oreo cheesecake.
Karamel cheesecakedip
Ingredienser
Cheesecakecreme
- 200 g flødeost naturel
- 2 dl fløde
- 75 g sukker
- 1 vaniljestang
Knas
- 1 håndfuld ristede og afskallede hasselnødder hakket
Sådan gør du
Karamelsauce til cheesecakedip
- Fordel sukker i en gryde og smelt det til en karamel. Jeg gør det på middel/høj varme og flytter gryden lidt rundt på blusset alt efter hvor sukkeret smelter hurtigst – så sukkeret smelter mere jævnt alle steder. Pas på karamellen ikke bliver for mørk – så skru ned for varmen. Du må ikke røre undervejs.
- Når sukker er smeltet, så tilføjes fløde i lidt ad gangen og inkorporeres i karamellen. Skru evt. lidt op for varmen her. Når alt fløde er i, så lad hele mikset boble et par minutter før saucen hældes igennem en si. Miks lidt salt i saucen og stil saucen på køl – den skal være helt kold før den bruges.
- TIP: du kan også købe karamelsaucen – men det skal ikke være dulce de leche, den er for sød.
Cheesecakecreme
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Pisk vaniljekorn, flødeost, fløde og sukker til en vaniljecreme – den skal være fast nok til at kunne holde karamesauce og nødder på toppen.
Servering
- Kom cheesecakecremen i en skål og flad toppen helt ud til kanterne. Top med cirka 1 dl karamelsauce (eller den mængde, som du har lyst til) og nogle hakkede hasselnødder.
- Servér sammen med æbler skåret i små både – og/eller anden frugt.
Noter
Karamel cheesecakedip
Cheesecakecremen og karamelsaucen kan godt laves dagen før (karamelsaucen op til en uge før og opbevares på køl). Men saml den ikke før den skal serveres.
Hvis du vil dyppe noget andet i end frugt, så kan jeg anbefale kiks (digtestive eller vaniljekiks), brownie i tern og serveres på tandpinde og andet lækkert.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.