Karamel ice blend er en lækker drik, som er færdig på få sekunder. Den er lavet med hjemmelavet vaniljeis og karamelsauce, men kan sagtens laves med købte produkter, så du har en hurtig og lækker ice blend.
Jeg elsker ice blend lige så meget som jeg elsker en god milkshake. Det smarte ved ice blend er at den er proppet med isterninger, så den opnår masser af tykkelse og konsistens og man sparer på vaniljeisen i forhold til en milkshake, hvor tykkelsen kun kommer fra vaniljeis eller anden is.
Prøv også iceblend med smag af københavnerstang.
Karamel Ice Blend
Ingredienser
- 1 dl karamelsauce hjemmelavet eller købt
- 300 g vaniljeis hjemmelavet eller god købt vaniljeis
- 2 dl sødmælk
- 12-14 isterninger
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser i en blender og blend i 10-20 sekunder, indtil isterningerne ikke kan ses længere og du har en lækker og tyk ice blend.
- Server i glas med sugerør og evt. ekstra karamel i glasene.
- Velbekomme
Noter
Karamel Ice Blend
Jeg bruger hjemmelavet karamelsauce, da hjemmelavet sauce bare smager skønt. Du kan dog sagtens bruge en købt karamelsauce og det samme gælder vaniljeisen. Jeg bruger min hjemmelavet vaniljegelato, men du kan også sagtens købe en god vaniljeis.
Ice blend er bedst serveret med det samme, da mængden af isterninger vil fortynde drikken, hvis den får lov at stå for længe.
Du kan skifte karamelsaucen ud med hjemmelavet chokoladesauce.
Du kan også ændre på smagen på andre måder i din ice blend. Isen kan skiftes ud med anden slags is og mælken kan skiftes ud med f.eks. kold kaffe.