Kartoffelpizza – hvid pizza med creme fraiche, ost, kartofler og bacon. Denne kartoffel pizza opskrift smager himmelsk. Dejen er koldhævet og hele ventetiden værd.

Pizza med ost og kartoffel er ofte et hit – men den bliver endnu bedre med bacon og timian. Du kan også skifte den almindelige kartoffel ud med tynde skiver sød kartoffel. Denne kartoffelpizza er frysevenlige, så jeg anbefaler at lave dobbelt portion, så der er pizza til en anden gang også.

Jeg elsker hjemmelavet kartoffelpizza. Hvid pizza med kartofler, godt med bacon, god ost og timian det er et stort hit herhjemme.

Prøv også pestopizza eller pitabrødspizza med kartoffel og mascarpone.

Opskrift på kartoffelpizza

Kartoffelpizza
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 13 stemmer

Kartoffelpizza

Kartoffelpizza – hvid pizza med creme fraiche, ost, kartofler og bacon. Den smager himmelsk.
Ret Kartoffelpizza
Køkken Dansk
Keyword Kartofler, Pizza
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid før brug 3 timer
Samlet tid 3 timer 50 minutter
Antal 4 stk

Ingredienser

Pizzadej

  • 5 g gær
  • 500 g lunken vand
  • 4 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 800 g tipo 00
  • 1 spsk olie raps eller solsikke
  • Durummel til formning af pizza – det tørrer ikke dejen ud

Topping

Sådan gør du

  • Kom gær og lunken vand i en røreskål og lad det stå i et par minutter.
  • Tilføj salt og sukker og rør det hele godt sammen.
  • Kom alt tipo 00 i og lad røremaskinen røre i 2 minutter før olien tilføjes.
  • Lad nu røremaskinen ælte dejen i 10-15 minutter.
  • Kom dejen ud på bordet og så skal den strammes op. Den strammes op ved atbruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejenrundt, så du efter nogle omgang har en glat og rund dej (se evt. video længere nede i indlægget).
  • Kom dejen i en stor nok lufttæt beholder, så dejen har plads til at hæve –dejen skal cirka fylde 1/3 – eller mindre så der er plads nok.
  • Dejen skal på køl i mindst 24 timer, den er god efter 48 og men allerbedst efter 72 timer.
  • På dagen dejen skal bruges tages den ud 2-3 timer før, deles i 4 og hver portion strammes op igen og lægges på bordpladen med godt mellemrum og dækkes forsigtigt med film – så de ikke tørrer ud (se evt. noter længere nede i indlægget). Lad dem hæve ude på køkkenbordet.
  • 1 time før de skal laves, så tændes ovnen på mindst 250 grader varmluft med en pizzasten eller bagestål – gerne endnu højere hvis din ovn kan. Jeg har min på 270 varmluft.
  • Skær kartoflerne i tynde skiver – man skal kunne se igennem skiverne – har du noget skrift graveret i en kniv, så læg kartoffelskiven på og se om du kan se teksten igennem. Brug gerne mandolinjern – men pas på fingrene.
  • Skær bacon i mindre stykker.
  • Fjern forsigtigt filmen fra dejportionerne. Drys lidt durummel ud på bordet og drys lidt durummel ved siden af den portion dej du skal bruge.
  • Med en dejskraber skubbes melet ind under dejen i små hug, så dejskraberen til sidst er helt indenunder og dejen kan løftes fra bordet og over på det drysset durummel.
  • Drys durummel ovenpå dejen, så der ikke er noget der klistrer.
  • Med fingrene trykkes luften i dejen ud mod kanten – lav ½-1 cm kant (se evt. video længere nede i indlægget.
  • Husk altid at drysse med lidt durum, hvis dejen virker klistret – den må endelig ikke hænge fast i bordet.
  • Med hænderne strækkes dejen herefter på bordet i en cirkelbevægelse, så du får en tyndere og bredere pizzadej.
  • Smør 1/4 af creme fraichen ud på og drys med vesterhavsost – se video længere nede for tips til creme fraichen.
  • Fordel nogle kartoffelskiver og baconstykker og drys lidt salt, peber og nogle friske timianblade over.
  • Med en pizzaspade flyttes pizzaen ind i ovnen og pizzaen skal nu bage i cirka 4-5 minutter eller, indtil god gylden kant. Imens kan den næste pizza formes og toppes med fyld, så den er klar.
  • Når de første 2 pizzaer er bagt, så lad stenen/stålet varme op i 5 minutter før de sidste 2 pizzaer bages.
  • Når de alle sammen er færdige, så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

De færdige pizzaer kan holde sig 3-4 dage på køl og lunes i enten ovnen på 180 grader varmluft i 7-10 minutter eller på en tør pande med låg – så har du en lille ovn, indtil bunden er sprød.
Pizzaerne er også frysevenlige.

Tips til opskriften

De færdige pizzaer kan holde sig 3-4 dage på køl og lunes i enten ovnen på 180 grader varmluft i 7-10 minutter eller på en tør pande med låg – så har du en lille ovn, indtil bunden er sprød.

Pizzaerne er også frysevenlige.

Der er stor forskel på tipo 00 mel. Det billige mel gør dejen knap så klistreret at arbejde med og det dyre mel gør dejen lidt mere våd at arbejde med. Jeg havde lidt forskellige rester af tipo 00 til at ligge, så jeg lavede med 1/3 billig og 2/3 lidt dyrere mel, men du kan bruge lige den mel du har – det vil blot ændre lidt på konsistensen på dejen, men den vil stadig blive så lækker.

Dejen kan bruges allerede efter 24 timer og 48 timer, men den er klart bedst efter 72 timer. Dejen kan holde 6 dage på køl. Det er super vigtigt at dejen tages i 2-3 timer før dejen skal bruges – den må dog heller ikke hæve for længe på bordet. Er rummet varmt, så er 2 timer fint er rummet køligt så 3 timer.

Jeg lader min dej hæve på køkkenbordet i de 2-3 timer før den skal bruges med film lagt forsigtigt over – men har du en hævekasse med låg, så brug endelig det. Bruger du min metode med film, så fjern forsigtigt filmen, når dejen skal bruges, så luftbobler såvidt muligt ikke ødelægges.

Pizzaen opnår bedste resultat med pizzasten og allerhelst bagestål – efter de første 2 pizzaer er bagt så giv lige stenen eller stålet 5 minutter til at varme op igen før de næste bages.

Hvad kan man servere til hjemmelavet kartoffel pizza?

Kartoffelpizza smager i sig selv virkelig skønt, men topping som f.eks. en hjemmelavet pizzadressing, chiliolie, hvidløgsolie eller en lækker pesto er rigtig lækkert at servere ovenpå en pizza med kartofler.

En god salat eller evt. lidt sprøde fritter til pizzaen er også ofte et hit som tilbehør.

Kartoffelpizza egner sig også godt til buffet, så den er serveret f.eks. med andre pizzaer, salater, pastasalater, kartoffelsalater, dressinger, pestoer og andet lækkert.

Sådan laver jeg kartoffel pizza

Kartoffelpizza
Kartoffelpizza – opskrift på hjemmelavet pizza med kartofler

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.