Kartoffelsalat med romescosauce er en anderledes kartoffelsalat, som egner sig perfekt til sommerens grillaftener. Kartoffelsalaten egner sig godt som tilbehør til grillet kød.
Prøv også ovnbagte kartofler med krydderier og feta.
Prøv også at lave dobbelt portion romesco og smør ovenpå brød med ost og bag i ovnen. Det smager fantastisk! Her er det pitabrød med romesco og ost i ovnen, som små pizzaer.
Tips til kartoffelsalat med romescosauce
Romescosaucen kan holde 5-7 dage i køleskabet, så den kan nemt forberedes i forvejen.
Kartoffelsalaten kan holde 3-4 dage i køleskabet.
Romescosaucen er også fantastisk som dip, dressing i en burger eller sandwich eller i pitabrød. Den er også lækker vendt sammen med noget kylling.
Jeg dryser med parmesan og frisk persille på toppen, da de to ting passer rigtig godt til romescosaucen.
Du kan også skifte kartoflerne ud med pasta, da romescosauce og pasta også går rigtig godt sammen.
Kartoffelsalat Med Romescosauce
Ingredienser
- 1 portion romescosauce hjemmelavet
- 1-1,2 kg små kartofler renset godt
- 3 spsk olie
- Salt
- Peber
- Parmesan
- Persille
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skær kartoflerne i halve eller kvarte alt efter størrelse og kom dem i en pose med olie, salt og peber og ryst posen godt.
- Kom alle kartoflerne ud på en bageplade og bag kartoflerne i ovnen i 30-35 minutter eller, indtil de er flotte gyldne.
- Du kan nu vælge at vende de lune kartofler med romescosauce eller vente til de er kolde.
- Når kartoflerne er vendt rundt i saucen, så serveres retten med revet parmesan og persille på toppen.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!