Kinder bueno is med nutella og ristede hasselnødder. Den smager fantastisk og kræver ingen ismaskine.

Jeg elsker mikset af kinder bueno, ristede hasselnøder og nutella i is. De ting går så godt sammen. Denne is er lavet med kondenseret mælk. Det gør at isen ikke krystalisere og holder sig lækker og cremet. Prøv også kinder islagkage – som heller ikke kræver ismaskine.

Kinder Bueno Is
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Kinder bueno is

Lækker is med kinder bueno. Den kræver ingen ismaskine og smager skønt.
Ret Is
Køkken Amerikansk, Dansk, Italiensk
Keyword Hasselnødder, Kinder Bueno, Nutella
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Frysetid 6 timer
Samlet tid 6 timer 25 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft og rist hasselnødderne, indtil gyldne og skallen flækker på nødderne – 10-15 minutter.
  • Kom dem i et rent viskestykke og gnub skallen af dem alle.
  • Hak nødderne.
  • Hak 6 af buenostængerne i mindre stykker og de to andre gemmes til pynt på toppen.
  • Smelt nutella i 20 sekunder i mikroovnen, så det er mere flydende.
  • Pisk fløde stift og pisk herefter den kondenseret mælk i – er fløden pisket meget stiv, så nøjes med at folde den kondenseret mælk i (se evt. video længere nede).
  • Kom 1/3 af isen i en form og drys med lidt nødder, lidt nutella swirles i og fordel halvdelen af den hakkede bueno.
  • så 1/3 mere af isen, nødder og nutella swirls og så de sidste hakkede bueno.
  • Kom det sidste ismix ovenpå og swirl nutella i, drys med nødder og pynt med de sidste to buenostænger.
  • Stil på frys i mindst 6 timer eller, indtil den er helt frossen. Så er den klar.
  • Velbekomme.

Noter

Isen kan fint holde sig 1-2 måneder på frys. 
Tag gerne isen op 10-15 minutter før servering.

Tips til kinder bueno isen

Is kan sagtens holde 1-2 måneder på frys, så den er nem at forberede lang tid i forvejen. Hvis isen ønskes pyntet som på billederne, hvor isen og fyldet stikker lidt op, så frys isen uden noget over først. Når isen er helt frossen, så kan den pakkes ind i film.

Tag gerne isen op 10-15 minutter før servering.

Jeg varmer altid nutellaen kort i mikroovnen til opskrifter med is, hvor den skal swirles i. Det gør den lidt mere flydende og nemmere at fordele i isen.

De ristede hasselnødder kan nemt forberedes uden før og kan bruges til så meget andet – salater, salte retter, desserter, kage og meget andet.

Sådan laver jeg kinder buono is

kinder bueno is opskrift

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.