Knoppers cheesecake eller cheesecake med knoppers smager himmelsk! Denne opskrift er med et hasselnøddecrememix, som giver den helt rigtige knopperssmag.
Jeg kommer lidt vanilje i cheesecakecremen, da det bare smager himmelsk. Det er samtidig vigtigt at få ristet hasselnødderne, så den rigtige nøddesmag kommer frem og bliver tydelig i cheesecakeopskriften.
Prøv også jordbærcheesecake, cheesecake med mælkesnitte, cheesecake med browniebund
Knoppers cheesecake
Ingredienser
- 200 g hasselnødder
- 300 g digestive kiks
- 170 g smør
- 3 blade husblas
- 5 Knoppers
- 2½ dl Nutella
- 230 ml fløde
- 400 g flødeost neutral ikke light flødeost
- 120 g sukker
- 1 vaniljestang eller 1 spsk vaniljeekstrakt eller vaniljepasta
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 170 varmluft og rist hasselnødderne i 7-12 minutter, eller indtil skallen/skindet begynder at flække og du kan se nødderne blive gyldne.
- Kom dem i et viskestykke og knub skallen af nødderne. Så skal de blot hakkes.
- Imens nødderne bager, så smeltes smør i en gryde og kiks blendes til en konsistens som sand. Vend smør og kiks sammen.
- I en springform fordeles kiksemikset og trykkes godt ned.
- Stil springformen på køl.
- Hak 3 knoppers groft og de to andre skæres ud som du ønsker dem – de er pynt til cheesecaken.
- Kom husblas i blød i koldt vand.
- Varm 2 dl nutella i en skål i mikroovnen – 5-10 sekunder ad gangen og rør. Den skal ikke være meget varm, blot gøres lidt blødere og mere flydende.
- Vend nutellaen sammen med de 3 hakkede knoppers og 150 g af hasselnødderne – de resterende hasselnødder bruges som pynt senere.
- Tag springformen ud fra køleskabet og fordel nutellamikset over kiksebunden og glat det godt ud. Kom springformen tilbage i køleskabet.
- Letpisk 180 ml af fløden og kom de resterende 50 ml i en lille gryde.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom dem i en skål sammen med flødeost og sukker. Pisk mikset sammen. Kom den letpiskede fløde i og pisk lidt igen – husk dog der skal piskes igen om lidt.
- I den lille gryde med fløde kommes den udblødet husblas i – pres dog lidt vandet forsigtigt ud først.
- Ved lav varme smeltes husblas i fløden og så snart husblas er smeltet, så tages gryden af varmen – pas på det ikke bliver for varmet, så ødelægges husblas' evne.
- I en tynd stråle pisket husblasmikset i cheesecakecremen – sørg for det hurtigt piskes ind i cremen.
- Fordel cremen ovenpå nutellamikset i springformen.
- Kom cheesecaken på køl i 4 timer.
- Når cheesecaken skal pyntes, så smeltes de resterende 50 ml nutella i mikroovnen og kommes i en sprøjtepose og så pyntens cheesecaken ellers med nutella, hasselnødder og knoppers.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift på cheesecake med knoppers
Cheesecaken kan holde sig 3 dage på køl, men kom den enten i en lufttæt beholder eller pak springformen ind i film, så kagen ikke tager smag af andet fra køleskabet.
Skal den serveres i sommermånederne, så servér også gerne lækre jordbær til kagen. Jordbær og cheesecakecreme går perfekt sammen og det samme med nutella og jordbær.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej jeg har kun en springform i 26 cm. Går det eller skal man lave dobbelt
Det vil godt kunne gå, men den bliver ret flad i forhold til den her i opskriften (-:
Kan man bruge blød nougat i stedet for nutella – eller noget andet? Flot Kage.
Skal den minde om knoppers i smagen, så skal det enten være nutella eller anden hasselnøddecreme med chokoladesmag 🙂 Tusind tak!
Hej, er det normal størrelse Knoppers du har brugt? 😊
Ja – jeg pynter dog med mini knoppers. Da de ikke kan skaffes alle steder, så har jeg blom nævnt almindelige til hele opskriften (-:
Jeg bliver simpelthen lige nød til at rose dig for den her opskrift. Det er uden tvivl den bedste cheesecake jeg har smagt. Konsistens og smag er bare til UG 😊
Ej, hvor fantastisk! 😀 Tusind tak!
Favorit 😋
Hvilken størrelse springform er anvendt i denne opskrift
Hilsen Pia
Hej Pia
Det står øverst i den lille tekst i opskriftboksen (-: