Kransekagetoppe er altid et hit ved kagebordet. Jeg dypper altid mine kransekagetoppe i chokolade og topper dem med hasselnødder og de er så nemme at lave.

Du kan sagtens dyppe kransekagetoppene i f.eks. ruby eller gold chokolade, hvis de skal have et andet look.

Der er intet som kransekagetoppe ved kaffebordet. Jeg skal altid have én (eller tre…). Jeg elsker mikset af den bagte hasselnød med den konfektagtige kransekage og den mørke chokolade.

Prøv også kransekagestykker til nytår.

Kransekagetoppe
Udskriv Pin Opskriften
4.91 fra 11 stemmer

Kransekagetoppe

Små lækre kransekagetoppe med hasselnødder og chokolade
Ret Kransekagetoppe
Køkken Dansk
Keyword Kransekage, Kransekagetoppe, Marcipan
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 20 stk

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  • Skær marcipan i mindre stykker.
  • Rør flormelis og æggehvider sammen.
  • Ælt en lille del af æggehvidemikset i marcipanen ad gangen, indtil mikset har ønsket konsistens – se evt. video for konsistens længere nede i indlægget.
  • Jeg brugte cirka 5/6 af æggehvidemikset.
  • Kom 1/3 af mikset i en genanvendelig* spøjtepose med valgfri tyl – ellers bliver det for hårdt at sprøjte ud, hvis alt kommes i. Fyld mere i undervejs.
  • Sprøjt nu små kransekagetoppe ud på bagepapiret – jeg fik cirka 20. Se evt. video længere nede i indlægget.
  • Kom en hasselnød på toppen af dem alle – tryk dem lidt ned.
  • Så skal de bage i cirka 10 minutter eller, indtil de er gode gyldne.
  • Så skal de køle helt ned på bagepladen.
  • Smelt noget chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Jeg gør det i mikroovnen 10 sekunder ad gangen, røre og varmer igen, indtil chokoladen er smeltet – så bliver det ikke for varmt.
  • Dyp bunden af kransekagetoppene i chokolade og sæt dem på noget bagepapir.
  • Stil dem på køl, indtil chokoladen har sat sig.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Jeg bruger en genanvendelig sprøjtepose, da posen gerne skal være god kraftigt, så den ikke springer.

Kransekagetoppe

Kransekage bliver kun endnu bedre af at have været frosset. Så du kan sagtens bage kransekagetoppene i god tid og fryse ned og så til den dag de skal bruges dyppe dem i chokolade.

De kan sagtens holde nogle dage på køl i lufttæt beholder – eller bare et køligt rum.

Sådan laves kransekagetoppe med hasselnødder

Kransekagetoppe
Kransekagetoppe – hjemmelavet kransekagekonfekt

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.