Sprøde kroketter med confiteret and er altid et hit! Disse kartoffelkroketter er virkelig lækre og serveret med en nem og god dip. Den opskrift giver 30 lækre kroketter og så er de rigtig nemme at lave.
Jeg anvender i dag confiteret and købt på dåse og man skal endelig ikke undervudere confiteret and fra dåse. Det smager fantastisk. Du skal blot huske at komme hele dåsen i letkogende vand først, så fedtet smelter før du åbner dåsen og tager andelårerne ud, men alt dette er beskrevet i opskriften.
Hvis du gemmer andefedtet, så kan du f.eks. bruge det til disse sprøde kartofler.
Andekroketter er sprøde friterede kugler med kartofler og and
Du kan servere lige den dip du ønsker til disse kroketter, men jeg synes det valgte dip går rigtig godt med både and og kartoffel.
Du kan krydre mosen med andre krydderier end salt og peber.
Det er vigtigt at du ikke bruger mere end den angivne mængde smør og æg. Jo vådere mosen er, desto sværere bliver det at forme kroketterne.
Kroketterne kan nemt laves helt færdige og hvis de ikke spises alle sammen, så kan de gemmes i køleskabet og lunes i ovnen senere.
Kroketter Med Confiteret And – Kartoffelkroketter Med And
Ingredienser
- 1 dåse confiteret and se note
- 700 g bagekartofler vægt efter de er skrællet
- 70 g smør
- Salt og peber
- 1 æg
- 4 spsk mel
Andet
- Olie til friture
Dip
- 1 dl creme fraiche
- 1 dl mayonnaise
- 1 rødløg
- 1 bundt forårsløg
- Salt og peber
- vand
Sådan gør du
- Hvis du bruger en dåse confiteret and som jeg, så skal du først komme dåsen i letkogende vand i 10 minutter, så fedtet smelter og det er til at få andelårene op ad dåsen uden fedtet hænger ved – se evt. video længere nede i indlægget.
- Åben så dåsen, men pas på fedtet. Det kan godt komme ud pga trykket og hæld fedtet fra før dåsen åbnes helt. Kom lårerne på en bageplade og giv dem 10-15 min ved 200 grader varmluft i ovnen. Lad dem så køle lidt og pil herefter kødet fra benene og ryk kødet i mindre stykker.
- Husk at gemme fedtet – det kan bruges til meget andet.
- Skræl bagekartoflerne og skær dem i mindre stykker og kog indtil møre i saltet vand.
- Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med smør, salt og peber.
- Rør andekødet i og smag mikset til.
- Rør nu 1 æg og 4 spsk mel i – se evt. video længere nede i indlægget.
- Kom mikset i køleskabet i 1 time, så bliver det nemmere at forme til kugler.
- Imens laves dippen.
- Hak løg og purløg, og rør det med creme fraiche og mayonnaise.
- Smag dippen til med salt og peber.
- Kom vand i, indtil ønsket konsistens.
- Gør 3 skåle klar. En med 3 letpiskede æg, en med mel og lidt salt og den sidste med panko og lidt salt.
- Form 25-30 kroketter / kugler af kartoffel/andemikset.
- Rul dem først i mel, så rulles de i æg og herefter i panko – se evt. video længere nede i indlægget.
- De skal nu friteres 4-5 ad gangen i 180 grader varm olie, indtil de er gyldne.
- Lad dem herefter dryppe af og så er de klar til at blive serveret med dip til.
- Velbekomme.
Noter
Sådan laves andekroketter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej Julia
Kan man fryse kroketterne, inden man panerer dem, så de kan tages ud, når man skal bruge dem?
Skal nemlig bruge dem nytårsaften og en uge efter, så vil gerne kunne lave dem på en gang?
Hej! Jeg vil ikke anbefale det – mest fordi jeg aldrig har haft succes med at fryse kartoffel. Jeg synes det bliver grynet 😀
Hvilken dip vil du anbefale?
En lækker bearnaisemayo eller aioli er så godt.
Ville man kunne lave dem i airfry? Hvis ja hvor langtid ville du tro de skal have?☺️
Bare til de er sprøde både mos og and er jo tilberedt indeni allerede 😀
Kan man lave med salccia i stedet for and
Det tænker jeg sagtens. Tilbered kødet først – ved dog ikke om mængden skal være den samme eller lidt mindre 🙂
Hvis du gemmer til senere, som du skriver, hvor længe skal de så have i ovnen og hvor høj temperatur? 🙂
190 varmluft indtil de er sprøde – det burde ikke tage mere end 5-7 minutter 😀
Kan jeg lave dem dagen før og så varme dem i ovnen? Har lavet dem en enkelt gang hvor de blev spist med det samme undtagen en. Satte den på køl men endte med at smide den ud dagen efter da den var blød. Ville den være sprød hvis man varmede den? Vil gerne forberede det dagen før da vi er mange mennesker.
Ja, det kan du sagtens. de friteres bare helt færdige og burde så dagen efter kunne lunes i ovnen eller i en airfryer (-:
Skal man bruge confiteret and, eller ville man måske kunne bruge resterne af anden fra jul til dem? 😊
Du kan sagtens bruge resterne fra anden, men confiteret and er mørt og saftigt og det giver bare nogle ekstra lækre kroketter 🙂