Lækker kryddersmør som kan bruges på brød, bagekartofler, varm pasta, kød… you name it! I dag er det en version med karry og flødeost og jeg kan godt sige jer, at det smager fantastisk!
Kryddersmør laves normalt med blødt smør, krydderier og muligvis bacon. Jeg tilføjer altid flødeost i min kryddersmør og det må du altså bare prøve. Min favorit version at servere denne kryddersmør på er at smørre det på baguetteskiver og bage dem ved 180 grader varmluft, indtil de er gyldne. Flødeosten blive blive ovenpå med grøntsagerne og karry og smørret vil være smeltet ned i brødet… det smager så godt!
Jeg har også lavet en version af kryddersmør med bacon og den opskrift finder du lige HER.
Jeg har ind i mellem lavet en snack til gæsterne, når de venter på hovedretten og der er kryddersmør på brød bagt i ovnen altså lige sagen! Fadene var tomme på ingen tid.
Tips til denne kryddersmør
Du kan bruge andre krydderier end karry, men du behøver heller ikke bruge krydderier. Grøntsager, bacon, urter og andet vil giver masser af smag.
Neutral flødeost kan også skiftes ud med hvidløg, pikant, peberfrugt eller anden slags flødeost. På den måde kan du give din kryddersmør lige den smag du bedst kan lide.
Kryddersmør Med Flødeost Og Karry - Hjemmelavet Kryddersmør
Ingredienser
- 100 g smør stuetemperatur
- 100 g flødeost neutral
- 1 tsk karrypulver
- ½ lille rødløg
- 1/4 rød peberfrugt
- 1/4 bundt persille
Sådan gør du
- Hak rødløg, peberfrugt og persille fint.
- Rør rødløg, peberfrugt, persille, smør, flødeost og karry sammen.
- Kryddersmørret er nu færdig og klar til brug. Det kan spises på lunt brød, kød, bagt kartoffel, varm pasta osv.
- Min yndlingsmåde at servere det på er smurt på brød og bagt i ovnen ved 180 grader varmluft indtil brødet er sprødt. Flødeosten med grøntsagerne vil ligge ovenpå og smørre vil være smeltet ned i... Det smager himmelsk!
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!