En god kyllingesalat går man ikke galt i byen med! Denne er med karry, bacon, asparges og champignon. Jeg elsker bare hjemmelavet kyllingesalat! Det er lækkert på rugbrød, i sandwiches, tortillas, pitabrød – ja selv bare med salat!

Et andet bud på en helt igennem lækker kyllingesalat er min kyllingesalat lavet med dry rub og sprødt kyllingeskind – den smager himmelsk!

Kyllingsalat eller hønsesalat er noget min mor har lavet en del gange. Det var noget af det bedste at få med i madpakken! Mit seneste madpakkeminde var da jeg arbejdede en kort periode i Århus (før jeg fik tilbudt et bedre job meget tættere på mit hjem (dette er altså før jeg flyttede til København for at studere). Vi sad på taget i frokostpausen og nød det gode vejr. Min mor havde været så skøn at pakke en sandwich med hjemmelavet hønsesalat med masser af karry, kylling og bacon… Hold nu op det var lækkert! Det er nu 5 år siden og jeg husker stadig hvilken stol jeg sad i og nød den skønne sandwich.

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Lækker Kyllingesalat Med Bacon, Karry og Asparges Lækker Kyllingesalat Med Bacon, Karry og Asparges

Lækker Kyllingesalat Med Bacon, Karry og Asparges
Udskriv Pin Opskriften
3.50 fra 2 stemmer

Lækker Kyllingesalat Med Bacon, Karry og Asparges

Skøn opskrift på hjemmelavet kyllingesalat med bacon, karry og asparges.
Ret Aftensmad, Frokost
Keyword Kyllingesalat
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Nedkøling 30 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Tag skindet af kyllingestykkerne (det kan fryses og bages sprødt til en lækker salat eller til min anden kyllingesalat, som jeg linkede til øverst)
  • Drys salt over kyllingestykkerne.
  • De skal nu bage i cirka 35 minutter.
  • Når kyllingestykkerne er færdige, så skal kødet rykkes fra benene og kødet stilles så i køleskabet, så det kan køle ned.
  • Steg bacon sprødt og skær det herefter i mindre stykker.
  • Når kødet er kølet helt ned, så kommes det i en skål med asparges, rødløg, purløg, bacon, creme fraiche, mayonnaise og karry.
  • Rør det hele godt sammen og smag så til med salt og peber.
  • Den er nu klar til at blive serveret.
  • Velbekomme.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂

Lækker Kyllingesalat Med Bacon, Karry og Asparges