Chokoladekage med chokoladeglasur – en simpel chokoladekage som bare smager skønt og er nemt at bikse sammen. Den kan f.eks. pyntes med slik til børnefødselsdage.
Lækker Og Simpel Chokoladekage Med Chokoladeglasur
Ingredienser
- 200 g mel
- 350 g sukker
- 5 spsk usødet kakaopulver
- 2 1/4 tsk bagepulver
- 3 æg
- 180 g smeltet smør
- 180 ml mælk
- En smule salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Gør en springform 28-30 cm i diameter klar med bagepapir,
- Rør mel, kakao, sukker og bagepulver sammen.
- I en anden skål røres æg, mælk og smør sammen.
- Hæld mælkeblandingen i den tørre blanding og rør det hele godt sammen.
- Tilføj en lille smule salt og rør det i.
- Kom dejen i springformen og bag nu kagen i 32-38 minutter (det kommer an på din ovn). Tjek den med en kødnål engang i mellem.
- Lad den nu køle i 1 time før du tager den ud af formen.
- Rør en glasur af af cirka 6 dele flormelis og 1 del kakao med vand, indtil du har den ønskede konsistens.
- Kom glasuren på og så er kagen klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Chokoladekage Med Chokoladeglasur
Denne chokoladekage bliver faktisk kun endnu bedre, hvis den for lov til at stå til dagen efter (enten i en pose eller lufttæt beholder).
Du kan tilføje lidt hakket chokolade til opskriften.
1-2 tsk kanel vil også være rigtig lækkert i.
Prøv også chokoladekage med squash.
I stedet for glasur, så vil en smørcreme eller en ganache også være lækkert.
Husk at tjekke kagen med en kødnål i ny og næ, denne kage må endelig ikke få for meget, så bliver den kedelig (men det gør alle overbagte kager jo).
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej Julie, tusind tak for en virkelig god opskrift på chokoladekage. Den smagte så meget af chokolade (smagte fordi, den blev spist ret hurtigt) og en lækker konsistens, nærmest konfektagtig. Jeg har i længere tid mislykket totalt ud i chokoladekager, de blev tørre, så nu er jeg bare glad, idet jeg har fundet din gode opskrift. Næste gang skal vi have lidt flødeskum til, eller vanilleis. Jeg lavede en smørcreme med chokolade til denne, det var bestemt også lækkert. Venlig hilsen Jette.
Åh, tusind tak Jette! Hvor det glæder mig. Lyder super lækkert med smørcreme og endnu bedre med vaniljeis. Mums. Stor krammer herfra!