Hurtig og skøn opskrift på hjemmelavet tunsalat, som kan nydes til frokost eller let aftensmad. Jeg elsker, at tunsalat er så hurtigt at lave og så smager det fantastisk. Denne er lavet med et twist af pesto, som giver en virkelig lækker smag.
Et brød som jeg elsker at bage og servere til tunsalat og tunmousse er denne opskrift. Det er en gammel opskrift her på bloggen, men den er så god og nem, da dejen ikke skal æltes og blot sættes på en bageplade med 2 skeer.
Tunsalat er min “to go” ret eller tilbehør til frokosten eller aftensmaden, når det skal være nemt og lækkert. Jeg elsker virkelig en god sandwich med hjemmelavet tunsalat.
Jeg bruger lidt pesto i denne opskrift, som giver en virkelig god og anderledes smag.
Tips til tunsalat
Du kan bruge lige den pesto, som du elsker.
Tilføj de grøntsager som du elsker. Jeg er virkelig vild med edamamebønner i salater.
Denne tunsalat er også lækker bare med lidt brød til eller grøntsagsstave og så kan tunsalaten bruges som en herlig og mættende dip.
Ønsker du tunsalaten lidt sundere, så kan du udskifte creme fraiche med græsk yoghurt.
Lækker Tunsalat Med Edamamebønner, Pesto Og Andet Godt
Ingredienser
- 200 g tun i olie (drænet vægt)
- 100 g edamamebønner
- 1 rød peberfrugt
- 200 g majs
- 1 rødløg
- 3 spsk grøn pesto
- 1½ spsk citronsaft
- 100 g mayonnaise
- 300 g creme fraiche 18%
- Salt og peber
Andet
Sådan gør du
- Hak peberfrugt og løg i tern.
- Kom tun, edamamebønner, peberfrugt, løg, majs, citronsaft, mayonnaise, pesto og creme fraiche i en skål og rør det godt sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Den er nu klar til servering til brød, i sandwiches eller til grøntsagsstave.
- Velbekomme.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!