Lakserilette er altid et hit ved bordet. Lakseriletten kan serveres i glas med smørstegt brød eller rugbrød til, det kan serveres som hapsere og skal det være ekstra godt, så kan det også bruges i en sandwich.
Lakserilette er en delikat spise med en blød og cremet konsistens. Den er lavet med laks i en skøn blanding af urter, citron og sennep sammen med mayonnaise og creme fraiche, hvilket giver en mild og skøn smag. Lakserilette er perfekt som en forret eller en lækker dip til dit foretrukne brød eller rugbrødschips.
Brug lakseriletten til tapasbordet, til nytårsaften, julefrokost, påskebordet eller bare i weekend, når det skal være ekstra lækkert. Lakserilette er noget for både børn og voksne (hvis man er til fisk) og ellers kan man evt. lave tunmousse også, da det ikke smager helt så meget af fisk.
Prøv også tunmoussehapsere.
Opskrift på lakserilette
Lakserilette
Ingredienser
- 200 g varmrøget laks vægt efter skindet er pillet af
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 dl mayonnaise
- 1 bundt dild
- 1 bundt purløg
- 1 lille rødløg
- 2 tsk sød sennep jeg brugte French's classic yellow
- Salt
- Peber
- Citronsaft
Sådan gør du
- Hak rødløg, purløg og dild fint.
- Ryk laksen i stykker med 2 gafler og rør med rødløg, purløg, dild, sød sennep, creme fraiche og mayo. Se evt. video længere nede i indlægget.
- Smag mikset til med salt, peber og godt med citronsaft.
- Så er lakseriletten klar.
- Jeg serverede på nogle små smørstegte brødskiver – se evt. video længere nede i indlægget.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Den kan godt laves dagen før. Den kan holde et par dage i lufttæt beholder på køl.
Jeg serverede den på sprøde smørstegte skiver grovflute. Men den er også lækker på rugbrød, i en sandwich, på rugbrødschips eller andet.
Riletten kan sagtens laves med andre urter.
Hvordan laver man lakserilette?
Lakserilette laves af varmrøget laks, som rykkes i små stykker med en gaffel og så røres om med en hjemmelavet dressing smagt til med blandt andet urter, sennep og citronsaft.
Hvad kan man servere til rilette af laks?
Lakserilette er fantastisk serveret på f.eks. blinis, ristet brød, ovnristede rugbrøds chips, serveret i en sandwich eller nydt som en del af en sommerbuffet eller forret med en god salat til.
Nydes den som en del af en buffet, så er den god til f.eks. kartoffelsalat med vinaigrette, pastasalat med pesto, brød som focaccia eller surdejsbrød og andet lækkert.
Sådan laves lakserilette
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.