De her løgringe med bacon er den perfekte snack til en lækker dip, serveret i en burger eller serveret sammen med andre små retter til tapasbordet.
Jeg tilføjer frisk timian, men andre urter kan også bruges eller evt. drysses med krydderier i stedet for – f.eks. chili, paprika eller andet lækkert. Jeg elsker løgringe med bacon og de er et stort hit hos gæster – så lav endelig nok.
Bacon og løg er et fantastisk miks og hvis du elsker løgringe med bacon, så prøv også løgringe med ost.
Prøv også løgringe i sprød dej.
Opskrift på løgringe med bacon
Løgringe Med Bacon
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
- Skær løgene i 1 cm tykke skiver og herefter deles de i ringe. Mine ringe var store nok til at jeg kunne tages de to yderst som én ring (jeg bruger dobbelt løg, så der er lidt mere løg til bacon) og så de to ringe efter det også. Se evt. video længere nede.
- Kom bacon rundt om hver dobbelt ring – den store kræver måske 1½ skive. Træk evt. lidt i baconskiverne så de bliver lidt længere.
- Kom løgringene på en bageplade uden de rører hinanden.
- Kom dem nu i ovnen i 20-25 minutter eller, indtil de har fået lidt farve.
- Kom honning ovenpå – evt. men en pensel for at fordele honning over det hele – se evt. video længere nede.
- Drys masser af friske timianblade over.
- Kom pladen i ovnen igen i 7-10 minutter eller, indtil de har fået god farve.
- Drys dem med havsalt og så er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
De er bedst serveret med det samme, men løgene kan evt. vikles ind i bacon om morgenen og så er de klar til ovnen, når de skal bruges.
I stedet for honning, så kan de drysses med lidt brun farin.
Tørret timian kan også bruges, men frisk er bedst.
Hvad kan man servere til løgringe med bacon?
Løgringe med bacon er først og fremmest virkelig lækkert fyld i en burger eller sandwich. Vi er også rigtig glade for at bruge dem som snack.
Nydes de som snack eller som en del af en tapasservering – de ser særligt gode med lækre dips. Her kan jeg anbefalet hjemmelavet ranchdressing, sommerdressing, bearnaisemayo, aioli og mange andre lækre dips.
Jeg serverer dem også gerne sammen med andre små snacks og hapsere – f.eks. små focacciamuffins eller focaccia i mindre stykker, pølser i svøb, butterdejshapsere og andet.
Sådan laves løgringe med bacon
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.