Macaroni bearnaise coleslaw smager så godt. En skøn pastasalat som fint kan nydes som den er i madpakken eller bruges som tilbehør til f.eks. en hjemmelavet frikadelle eller grillet kød.
Et tip til bearnaisedressingen er at den kan bruges i en burger, sandwich eller pitabrød også. HAPS!
Prøv denne skønne macaronisalat – den smager altså bare så godt.
Prøv også pastasalat med karrydressing
Opskrift på macaroni bearnaise coleslaw
Macaroni Bearnaise Coleslaw
Ingredienser
- 400 g macaroni eller anden pasta
- 250 g spidskål snittet vægt
- 250 g gulerødder revet vægt
- 1 stort rødløg
Bearnaisedressing
- 2½ dl creme fraiche 18%
- 1½ dl mayonnaise
- 2 tsk tørret estragon
- 4 tsk bearnaiseessens
- salt
- peber
- citronsaft
Sådan gør du
- Se gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Kog pastaen efter pakkens anvisning og skyl den herefter under den kolde hane, så den kan køle ned.
- Snit spidskål og rødløg i tynde strimler og riv gulerødderne.
- Rør creme fraiche, mayonnaise, estragon og bearnaiseessens sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Rør macaroni med spidskål, rødløg, gulerødder og dressing.
- Smag mikset til – måske mere essens, salt, peber eller citronsaft? Husk pastaen vil suge lidt af smagen.
- Så er den klar.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften:
Pastasalaten er altid bedst serveret med det samme, så den er mere “våd” af dressing. Men den kan fint holde et par dage på køl. Skal den serveres for gæster for forberedes dagen før, så vent da med at vende dressingen i mikset til servering.
Sådan laver jeg macaroni bearnaise coleslaw
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Så dejlig!