Skøn madplan for uge 22 med masser af forskellige lækre retter heriblandt Big Mac wraps, fyldte fladbrød, grilled cheese, lazy pie og meget mere, idéer til lidt snacks og retter til gæster til weekenden. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂
I er heldigvis glade for mine madplaner! (Mine tidligere madplaner kan findes lige her) Så jeg har lavet en ny for den kommende uge! Jeg håber, at I vil tage godt imod den! 🙂 Jeg har valgt at lave madplan hver lørdag her på bloggen og I vil derfor fremover hver lørdag kunne finde en ny madplan her på siden før kl 11. Så er der stadig masser af tid til at planlægge og handle til den kommende uge.
Lidt praktisk om min madplan:
I denne her madplan kommer der ikke til at være dage med fokus på rester eller rugbrødsdage for at holde prisen nede. Der vil nogle dage være mad til overs, men de fleste af mine retter er frysevenlige og du kan også vælge at skære en eller 2 dage fra og så blot nyde rester de dage. Jeg arbejder hjemme, og min kæreste er hjemme 4 dage om ugen og de resterende dage får han rester fra aftensmaden med i madpakken (hvis der er rester), så de fleste rester får vi spist til frokost. Ellers så fryser vi maden ned og så har vi et lækker måltid til en dag, hvor vi har for travlt til at lave noget i køkkenet. Så brug denne her madplan til inspiration. Hvis du gerne vil spare penge, så skær et par dage fra og nyd rester dagen efter til aftensmaden 🙂
Du vil i denne madplan også finde ekstra opskrifter med gode idéer til weekenden, hvis du skal have gæster eller ønsker at bage noget lækkert til resten af familien. Der er denne gang tilføjet chili cheese tops forårsruller og nutellamuffins til weekenden!
Jeg vil i denne madplan fokusere på en familie på 4 personer, hvor alle vil kunne blive mætte også selvom det er 4 voksne 🙂 Du kan altid halvere en opskrift, hvis I kun er 2 eller nyde rester dagen efter til frokost eller fryse maden ned, hvis den er frysevenlig. Vi er desuden heller ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste. Hvis der ønskes flere madplaner i fremtiden og der vil være stemning for at der kommer indkøbsliste til planen, så vil jeg selvfølgelig kigge på det!
Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Jeg har derfor planlagt flere opskrifter på lækre salater i den kommende tid og jeg har allerede lavet to skønne salater til jer! En med ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en anden med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden 🙂
Madplan Uge 22:
Mandag – Denne uge skal startes ud på bedste vis! I dag er det en gammel opskrift fra bloggen! Nemlig peberfrugtsauce serveret over pasta! Det smager bare så lækkert! Server en frisk salat til og evt en bøf eller stegt kylling, hvis det ikke skal være en vegetaraften 🙂
Tirsdag – I dag bliver det en rigtig lækre fyldte fladbrød! Det er hjemmelavet fladbrød med fyld af kødsauce og ost. Disse steges på panden og de smager bare fantatisk! Server frisk salat til og evt en lækker dressing.
Onsdag – I dag bliver det kyllingebryst og pasta med en lækker champignonsauce. Hold nu op, det smager bare lækkert! Det tager ikke lang tid at lave og så vil familien bare elske retten!
Torsdag – Lad det være nemt i dag og nyd disse lækre og mega nemme grilled cheese med kylling, bacon, bbq og masser af ost! Der er salat i, men hvis det skal være sundere så lav en god salat til 😀 Skal I ikke kun have grilled cheese, så lave nogle ovnbagte kartofler til.
Fredag – Det er fredag og der skal hygges med nem mad! Det her er lækre hvidløgsruller! De er så nemme at lave! De er egentlig ment som en lækker hapser/forret, men de kan nemt laves til en let hovedret ved at tilføje lidt kylling eller skinke indeni og servere en lækker salat til.
Lørdag (Hjemmelavet chili cheese top forårsruller og nutellamuffins) – Jeg elsker Big Macs, men jeg har ikke fået en i flere år. Jeg har selv lavet opskriften på deres hemmelige Big Mac sauce og den smager lige som en Big Mac. Saucen kan herefter kommes i en helt almindelig burger, på nachos eller som her i tortillas og den vil få alt til at smage af Big Mac! I dag er det Big Mac wraps på madplanen! Du er måske interesseret i min Big Mac burger eller Big Mac nachos? Så kan du finde opskriften på burgeren HER (se videoen derinde) og opskriften på nachos HER
Er du endnu mere nysgerrig på en vild Big Mac opskrift, så skal du prøve min kæmpe Big Mac burger i fad 😀
Skal der laves lidt lækkert i dag? Sprøde chili cheese top forårsruller er altid et hit! De er nemme at lave og smager som chili cheese tops uden man skal til at smelte osten først og rulle i en panering.
Skal der hygges lidt ekstra sådan en lørdag, så kan jeg anbefale nutella muffins lavet med kun 2 ingredienser! De smager herligt og er så nemme at lave! 🙂 Server evt med en klat is til og friske bær.
Søndag – Jeg vil gerne slutte ugen godt af! Denne gang med en lækker Lazy Chicken Pie. Den er så nem at lave også deraf navnet 🙂 Server med lidt frisk salat til og brød. Det er en gammel opskrift på bloggen, men det gør bestemt ikke retten mindre god!
Skal I have gæster i weekenden? Så har jeg et par lækre ting jeg bestemt vil anbefale! Denne gang er det igen en afslappet weekend menu, som er perfekt hvis man skal have et par venner over!
En lækker lille hapser inden hovedretten – Denne gang vil jeg anbefale min lækre sprøde og cremet champignontærte lavet på en bund af butterdej. Den smager himmelsk og kan lydes både varm og kold. Portionsanret tærten med lidt frisk salat på eller til og måske en lækker dressingen. Den vil bestemt være et hit hos gæsterne!
Hovedret – En afslappet venneaften kræver afslappe hyggemad! Denne gang lækre fyldte koteletter! Server evt med hasselback kartofler og persilledip og en frisk salat.
Dessert – Denne gang skal der ikke imponeres med en flot dessert. Der skal nydes en lækker hjemmelavet Kit Kat is lavet uden ismaskine. Den er lavet med hjemmelavet chokoladesirup og gæsterne vil elske den!
Jeg håber, at madplanen kan bruges! 🙂
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂