Skøn madplan for uge 22 med masser af forskellige retter heriblandt indbagte bøffer, pasta i pikantsauce, mini tærter og flere lækre retter. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂
Har du set mit opslag med 30 retter på 30 minutter eller under 30 minutter? Der er masser af inspiration at hente. Så hvis du gerne vil have endnu mere inspiration end blot denne madplan, så kan du tjekke den liste. Der er masser af lækre sager at finde og meget nemme retter, som kun tager 30 minutter eller under!
Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER.
Mine tidligere madplaner kan findes lige her
Lidt praktisk om min madplan:
Vi er ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste.
Nogle retter vil give større portioner, så kan enten fryse ned hvis de er frysevenlige eller du kan droppe en af dagen på listen og nyde rester.
Salater:
Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Her er der nogle stykker: ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter,en med persille, tomat, mandler og feta , en med bagte gulerødder og kartofler en med pinjekerner, parmaskinke og rucola. og en med rodfrugter, dressing og græskarkerner. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden. Du kan også finde en masse andre lækre salater lige HER.
Madplan Uge 22:
Mandag – Lækre små tærter i tarteletskaller med pikantost og skinke. De er gode varme og kolde, så de er også super i madpakken eller med på tur. De er også frysevenlige. Server evt. med en lækker salat til.
Tirsdag – General Tso’s Chicken ala Julia med risnudler til. Retten er mættende i sig selv, men en salat til skader aldrig.
Onsdag – Cremet pastaret med kylling, flødeost og semitørrede tomater. En herlig aftensmadsret for hele familien med salat til.
Torsdag – Butterdejsstang med chorizo, tomat og 3 slags ost. Butterdejsstangen er lækker både varm og kold. Den er også frysevenlig. Lav en god salat og dressing til.
Fredag – Doritos kyllingenuggets og så ovnbagte kartofler, salat og en god dip til. Så kan det kun blive en god fredag aften!
Lørdag – Indbagte bøffer med bløde løg og pikantost. Oh yes – det er himmelsk! Server med ovnbagte kartofler til, salat og enten en dressing eller brun sauce, hvis det skal være rigtig snasket og lækkert.
Søndag – nem søndag – pasta i sauce af pikantsauce med bacon og ærter. En opskrift der for ikke særlig lang tid siden også var på madplanen, men det er virkelig nem og lækker. Nyd den som den er eller lav en lækker salat til og måske lidt godt brød.
Jeg håber, at madplanen kan bruges!
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂