Skøn madplan for uge 24 med masser af forskellige lækre retter heriblandt kylling i karry, sund pastasalat, taco dip og meget mere, idéer til lidt snacks og retter til gæster til weekenden. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂
Har du set mit opslag med 50 lækre idéer til frokost, aftensmad, snacks, desserter og drinks, som er perfekte til det varme vejr?Der er masser af inspiration at hente. Så hvis du gerne vil have endnu mere inspiration end blot denne madplan, så kan du tjekke den liste. Der er masser af lækre sager at finde (og meget nemme retter).
I er heldigvis glade for mine madplaner! (Mine tidligere madplaner kan findes lige her) Så jeg har lavet en ny for den kommende uge! Jeg håber, at I vil tage godt imod den! 🙂 Jeg har valgt at lave madplan hver lørdag her på bloggen og I vil derfor fremover hver lørdag kunne finde en ny madplan her på siden før kl 11. Så er der stadig masser af tid til at planlægge og handle til den kommende uge.
Lidt praktisk om min madplan:
I denne her madplan kommer der ikke til at være dage med fokus på rester eller rugbrødsdage for at holde prisen nede. Der vil nogle dage være mad til overs, men de fleste af mine retter er frysevenlige og du kan også vælge at skære en eller 2 dage fra og så blot nyde rester de dage. Jeg arbejder hjemme, og min kæreste er hjemme 4 dage om ugen og de resterende dage får han rester fra aftensmaden med i madpakken (hvis der er rester), så de fleste rester får vi spist til frokost. Ellers så fryser vi maden ned og så har vi et lækker måltid til en dag, hvor vi har for travlt til at lave noget i køkkenet. Så brug denne her madplan til inspiration. Hvis du gerne vil spare penge, så skær et par dage fra og nyd rester dagen efter til aftensmaden 🙂
Du vil i denne madplan også finde ekstra opskrifter med gode idéer til weekenden, hvis du skal have gæster eller ønsker at lave noget lækkert til resten af familien. Der er denne gang tilføjet sprøde søde og salte chokoladebrud til weekenden!
Jeg vil i denne madplan fokusere på en familie på 4 personer, hvor alle vil kunne blive mætte også selvom det er 4 voksne 🙂 Du kan altid halvere en opskrift, hvis I kun er 2 eller nyde rester dagen efter til frokost eller fryse maden ned, hvis den er frysevenlig. Vi er desuden heller ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste. Hvis der ønskes flere madplaner i fremtiden og der vil være stemning for at der kommer indkøbsliste til planen, så vil jeg selvfølgelig kigge på det!
Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Jeg har derfor planlagt flere opskrifter på lækre salater i den kommende tid og jeg har allerede lavet to skønne salater til jer! En med ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en anden med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden 🙂
Madplan Uge 24:
Mandag – En lækker sund og frisk pastasalat er en god måde at starte ugen på! I modsætning til mine andre pastasalater, så er denne her ikke usund (medmindre du spiser enorme mængder 😀 ). Jeg vil servere den med noget ovnbagt kyllingoverlår og lidt grovbrød til.
Tirsdag – I dag skal der bages lidt (hvis du ikke har tid lige i dag, så flyt det til en anden dag). Der står nemlig osteboller på menuen! Det her er de lækreste osteboller! De er gode som gnavebolle, men de er også fantastiske som sandwichboller! Dejen er så blød og lækker. Opskriften giver 15-18 boller, så der er nok til i aften til nogle gode sandwiches og så er der også til frokosten de kommende dage. De er også frysevenlige og er stadig mindst lige så gode, når de tages op igen.
Onsdag – En lækker sprød bolle med fiskefrikadelle og hjemmelavet dressing i er virkelig en perfekt onsdagsret. Nemt og lækkert! 🙂
Torsdag – Nemt, nemt og nemt! En skøn cremet vegetar pastaret i dag! Den tager ikke længe at lave og den smager fantastisk.
Fredag – Lad fredagen være ekstra nem og lav disse lækre taco dip glas! Det er jo fredag 🙂 Ellers så kan dippen også bruges i pitabrød eller tortillas med ekstra salat og så er det endnu mere et rigtigt måltid.
Lørdag (chokoladebrud) – Jeg elsker brunede kartofler… Men det er ikke lige noget man forbinder sommeren med – jeg gør i hvert fald ikke. Så jeg har lavet en ret der minder om brunede kartofler, men ikke minder om jul og kolde dage. Dette er karameliseret kartofler med rødløg og mandler. Mums! Server med frisk salat, en frisk dressing og et godt stykke kød… så er det jo helt sommeragtigt! 🙂
En lækker lille ekstra lørdags hapser kunne være disse sprøde salte og søde chokoladebrud 😀
Søndag – Jeg har simplethen tænkt på kylling i karry de sidste mange dage… Så det bliver søndagens menu! 🙂
Skal I have gæster i weekenden? Så har jeg et par lækre ting jeg bestemt vil anbefale!
Denne gang kan det både være ment som en afslappet weekend menu, som er perfekt hvis man skal have et par venner over i det dejlige vejr! Men det kan også være til en lidt finere aften, det kommer helt an på hvad der laves til de hjemmelavede rösti og hvad der serveres til kagen.
En lækker lille hapser inden hovedretten – Denne gang vil jeg anbefale mine sprøde butterdejssnegle, som er skinkestangs inspireret. De kan laves i forvejen og er faktisk også frysevenlige. De er lækre både varme og kolde.
Hovedret – Lav hjemmelavet rösti til gæsterne sammen med en lækker salat, evt sauce eller dressing og lækkert kød til. Det kan selvfølgelig også være en grillpølse eller kotelet, hvis det blot er en hyggeaften med gode venner. Så vil jeg også anbefale lidt brød til og evt min bacon/flødeost kryddersmør.
Dessert – Desserten til gæsterne kunne være denne lækre chokolade toffee kage med mandler. Den er så nem at lave. Server med is og friske bær til eller evt pisket fløde i stedet for is. Gæsterne vil elske den dessert!
Jeg håber, at madplanen kan bruges! 🙂
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER.
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂