Disse små kager elsker vi! Den tunge bund med masser af god smag af mazarin og den lette cheesecakecreme smagt til med citronskal er så velsmagende. Serveres de i sommermånederne, er det fint at pynte de små kager med ribs, hindbær, jordbær i små både eller andre lækre bær.
Denne opskrift er fra min nyeste kogebog Hyggemad – Snacks og små lækkerier. En kogebog med over 60 opskrifter på lækre snacks perfekt til enhver anledning! Lige nu er der 50 kr rabat på alle mine bøger (jeg har udgivet 3) OG gratis fragt med koden “bogforum24”. Gælder til og med 30. november. Se alle bøgerne her.
Se min nemme video og læs tips til opskriften længere nede i indlægget.
Mazarinblondies med cheesecakecreme
Ingredienser
Mazarinblondies:
- 125 g smør
- 150 g hvid chokolade
- 3 æg
- 200 g sukker
- 100 g hvedemel
- 1 knsp salt
- 4 tsk mandelessens
Sådan gør du
- Se evt. min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Tænd ovnen på 160 °C varmluft, og læg bagepapir i en 21 x 21 cm form.
- Kom smør og hvid chokolade i en skål, og smelt miksetover vandbad. Æg og sukker piskes godt sammen med en håndmikser til en let og luftig æggesnaps.
- Pisk det smeltede smør og chokolade i æggesnapsen med elpiskeren, så sukkeret kan blive godt opløst. Vend så mel, salt og mandelessens i mikset.
- Kom kagedejen i formen, og bag kagen i cirka 35-40 minutter, eller indtil der kan stikkes en kniv i, uden at dejen hænger fast. Lad kagen køle helt ned – enten på køkkenbordet eller i køleskabet.
- Mens kagen bages i ovnen, laves cheesecakecremen.
- Kom husblas i en skål med koldt vand. Pisk 80 ml fløde let, og pisk flødeost, sukker og vanilje sammen. Kom den piskede fløde i flødeostmikset, og pisk lidt.
- De sidste 40 ml fløde hældes i en lille gryde, og husblassen tages op af vandet og lægges i gryden. Lun mikset ved lav varme, indtil husblassen er helt opløst. Kom husblasmikset i flødeostcremen i en tynd stråle, og pisk godt imens. Riv citronskal fra 1½ citron i cremen, og vend det i. Kom cheesecakecremen i en sprøjtepose med en stjernetyl i spidsen – klip ikke hul i posen endnu. Læg posen på køl i 2½-3 timer.
- Når kagen er helt afkølet, tages den ud af formen, og kanterne skæres fra* (tjek noter). Skær kagen ud i 25 små tern. Klip hul i sprøjteposten, top alle tern med en klat cheesecakecreme, og pynt toppen med revet citronskal fra den resterende 1½ citron og lidt guldstøv. Velbekomme.
Noter
Mazarinblondies med cheesecakecreme
Fordi der piskes en luftig æggesnaps, så kan “låget” på kagen godt løfte sig (se evt. min video for dette). Jeg har bagt denne kage MANGE gange. Det er lidt forskelligt om det sker eller ikke. Hvis toppen sidder løs (det er bare en tynd skal), så kan den blot tages af (eller skæres af). Så får kagen også et flot finish uden krummer på toppen. Men du bestemmer helt selv hvad du vælger at gøre. Sidder toppen fast, så kan du også blot lade den sidde på.
Er din form lidt mindre eller lidt større, kan det også gå. Blot husk at tage højde for længere eller kortere bagetid, og at kagen vil blive lidt højere eller lidt fladere. Selve kagen kan fryses ned og kan derfor laves i rigtig god tid. Cheesecakecremen skal sprøjtes ud efter tiden på køl, men kagerne med flødeostcremen kan holde sig i lufttæt beholder på køl i et par dage, så de
kan gøres helt klar, dagen før de skal bruges. Vent dog med at pynte med citronmelisse.
Sådan laver jeg kagerne
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.