Million indisk kyllingeret er en lækker gang aftensmad, som er færdig på under 30 minutter. Den får køkkenet til at dufte fuldstændig himmelsk!
Denne ret slår ikke den klassike korma, som retten er inspireret lidt af, men den er langt hurtigere at lave og den smager stadig fantastisk. Proppet med smag! Jeg købte lidt fladbrød til denne gang, men jeg kan også anbefale hjemmelavet naan.
Prøv også en mere klassisk korma chicken eller en udgave af kødboller i kormasauce
Million indisk kylingeret
Ingredienser
Kyllingeret forberedelse
- 60 g mandler
- 2×1 cm ingefær
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- 1 spsk garam masala
- 1 tsk paprika IKKE røget
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk gurkemeje
- ½ tsk cayennepeber
Tilberedning af den indisk inspireret ret
- 30 g smør
- 450 g hakket kyllingekød
- 200 g koncentreret tomatpuré
- 1,5 dl græsk yoghurt 10%
- 200 ml fløde
- 200 ml vand
Til servering
- hjemmelavet raita
- ris
- persille til topping
Sådan gør du
- Se gerne min nemme video længere nede i indlægget.
- Kør mandlerne til en mandelmel i en minihakker.
- Riv ingefær og hvidløg fint.
- Hak løget.
Tilberedning af million indisk kyllingeret
- Kom garam masala, paprika, spidskommen, gurkemeje og cayennepeber på en pande. Tilbered mikset, indtil det begynder at ryge lidt og krydderierne begynder at dufte skønt – det må endelig ikke brænde på.
- Tilføj så smør, løg, kylling, lidt salt og steg mikset.
- Før kyllingen er helt færdig, så tilføjes tomatpastaen, mandelmel, ingefær og hvidløg og steges med.
- Når kyllingen er ved at være færdig, så kommes græsk yoghurt, fløde og vand i.
- Lad saucen små simre i et par minutter og smag så godt til med salt – saucen kan trække en del, så krydderiernes skønne smag rigtigt træder frem.
- Servér den færdige ret med ris, raita, fladbrød og lidt persille på toppen. Velbekomme.
Noter
Million indisk kyllingeret
Retten kan fryses eller holde sig 4 dages tid i køleskabet og lunes godt inden servering.
Jeg elsker at servere lidt lækkert brød til, ris, raita (en yoghurtcreme) og lidt persille på toppen – men du kan også sagtens bare nøjes med ris eller brød.
Jeg anbefaler også en god salat til. F.eks. en god spidskålssalat eller grøn salat vil være rigtig lækker til.
Sådan laves retten
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Kan man ikke bruge creme fraiche istedet for græsk youghurt?
Jo, det burde du godt kunne. Men yoghurt er mere syrligt.