Mini pølsehorn i fad eller mini pull apart pølsehorn smager så godt! Jeg har fyldt dem med ost for at give dem lidt ekstra smag. Skal de piftes endnu mere op så kan du f.eks. komme lidt flødeost indeni eller en smule sennep og/eller ketchup.
Jeg har i nogle år set billeder af denne måde at servere pølser i svøb på. Jeg synes, at serveringen ser meget sjov ud og det er en god lille snack til en velkomstdrink eller til en aften med brætspil, se fodbold i sofaen eller sammen med en kold øl udenfor på en sommeraften.
Prøv også mini hvidløgsbrød toast
Opskrift på mini pølsehorn i fad
Mini pølsehorn i fad
Ingredienser
- 150 g rød cheddar
- 2 plader fersk pizzadej
- 3 pakker cocktailpølser
- 1 æg
- sesamfrø
Sådan gør du
Forberedelse af mini pølsehorn
- Tænd ovnen på 170 varmluft og kom bagepapir i en 23 cm springform – en lidt mindre form giver plads til færre mini pølsehorn og en større vil kræve mere pizzadej og måske flere cocktailpølser.
- Når jeg kommer bagepapir i, så kommer jeg et stykke i bunden og så klipper jeg to tykke strimler og sætter op ad siderne.
- Skær ost i stykker.
- Skær pizzadejene ud i 21 stykke hver – så 3 lange stykker og hvert langt stykke i 7 stykker. Så er der 42 stykker i alt. Kom et stykke ost og cocktailpølse på hver og rul sammen, så du har et lille pølsehorn.
- Luk dejen sammen med et par klem.
- Fordel alle pølsehorn i springformen, pensl toppen med æg og drys med sesam.
Tilberedning af mini pølsehorn
- Bag hele herligheden i cirka 50 minutter, eller indtil toppen har fået rigtig god farve. Det er vigtigt at mikset bages længe nok, så dejen i midten også bliver færdig.
- Lad dem køl lidt og velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
De er bedst serveret med det samme (efter de er kølet lidt), så er de nemme at trække fra hinanden. Er der rester, så gem dem på køl eller i fryseren og lun så i ovnen før servering.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Julehapsere med frikadellefars
Julehapsere med frikadellefars er perfekte til julefrokostbordet, madpakken eller bare en lækker snack. Det er frikadellefars med julekrydderier i mellem to plader butterdej sammen med ost. Disse julehapsere er så nemme at lave – du får 40 stk på ingen tid! Prøv også…
Puppy Chow Popcorn
Puppy chow popcorn er nemt og lækkert juleknas, som de fleste vil elske! Det salte og det søde er et perfekt match. Puppy chow er en amerikansk ting og vi er blevet helt vilde med det! Popcorn rystes med chokolade, nutella, peanut butter og flormelis. Så får du disse…
Sprøde farsruller med dumplingfyld
Sprøde farsruller med dumplingfyld tager ingen tid at lave! Du kan lave masser af farsruller på ingen tid med denne opskrift, da de ikke rigtig skal foldes. Farsruller rulles og skæres ud. Du skal ikke være bekymret over de åbne ender, da der ikke kommer til at sidde…
Kan man bruge revet cheddarost i stedet for en blok cheddarost??
Jeg anbefaler det ikke – forrevet ost smelter ikke særligt godt (-:
Sjov ide, og knasende gode🙏😋