Minitacos – små lækre tacos med hvedetortillas, oksekød og ost. De kan serveres som snacks til gæsteren eller de kan bruges som aftensmad sammen med en lækker salat til.
Dette kommer ikke i nærheden af ægte mexicansk mad, men en god gang tex mex er det her i hvert fald! Jeg elsker både mexicansk mad og en god tex mex. Disse små tacos er toppet med cheddar og andre med flødehavarti, men du kan bruge lige din favorit ost. Ønskes en ost med mere smag, så prøv en modnet cheddar.
Prøv også omvendt tacotærte
Opskrift på minitacos
Minitacos
Ingredienser
- 6 XL tortillas de hedder også Dürüm Döner på pakken. Nogle supermarkeder har dem og ellers kan de købes i mellemøstlig supermarkeder. Du kan også bruge almindelig størrelse tortillas, men så skal der bruges flere.
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 750 g hakket oksekød
- olie
- salt
- peber
- 140 g tomatpuré
- 2½ tsk spidskommen
- 2 tsk oregano
- 285 g majs
- 200 g flødehavarti
- 200 g cheddar
Servering
- 2 stilke forårsløg
- salsa
- creme fraiche 18%
Sådan gør du
- Udstik tortillas med en 9 cm rund udstikker – 8 eller 10 cm kan også bruges, men så får du færre eller flere tacos. Har du ingen udstikker? Så kan du klippe små tortillas.
- Hak løg og hvidløg.
- Steg løg, hvidløg og oksekød med salt, peber og lidt olie. Tilføj så puré, spidskommen og oregano.
- Kom majs i og smag godt til med salt og peber.
- Riv de to oste.
- Tænd ovnen på 180 varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
- Kom nogle tortillas ud på bordet og fordel lidt oksekødmiks* på dem, så enten flødehavarti eller cheddar. Placér dem på bagepladen – sørg for de "står op", så de ligner tacos. Du kan evt. lægge udstikkeren eller andet foran rækken, hvis rækken af tacos ikke er fyldt ud, imens du laver flere tacos.
- Når kødsaucen er brugt, så bages tacos i ovnen i cirka 12 minutter, eller indtil osten er smeltet og de har fået en lille smule farve.
- Imens hakkes lidt forårsløg og salsa og creme fraiche kommes i skåle. Top de færdige minitacos med forårsløg. Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Servér dem med det samme – de smager så godt! De kan dog også nydes kolde eller gemmes på køl i 3-4 dage og lunes i ovnen eller airfryer før servering.
Er der meget fedt/væske på panden fra kødet, så fjern det gerne, før kødsaucen bruges i tacos. Jeg lavede min kødsauce dagen før, da jeg ikke havde så meget tid i køkkenet i dag. Det gjorde det endnu nemmere at fylde dem, fordi kødet så er lidt mere “samlet” i stedet for løst. Men de kan sagtens samles med varm kødsauce.
Udstikker du tortillas i god tid, så opbevar dem i en lufttæt beholder, så de ikke tørre ud.
I stedet for spidskommen og oregano, så kan du også bruge en tacokrydderipose. Det smager også rigtig godt i disse små tacos!
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Puppy Chow Popcorn
Puppy chow popcorn er nemt og lækkert juleknas, som de fleste vil elske! Det salte og det søde er et perfekt match. Puppy chow er en amerikansk ting og vi er blevet helt vilde med det! Popcorn rystes med chokolade, nutella, peanut butter og flormelis. Så får du disse…
Sprøde farsruller med dumplingfyld
Sprøde farsruller med dumplingfyld tager ingen tid at lave! Du kan lave masser af farsruller på ingen tid med denne opskrift, da de ikke rigtig skal foldes. Farsruller rulles og skæres ud. Du skal ikke være bekymret over de åbne ender, da der ikke kommer til at sidde…
Brændte mandler med lakrids
Brændte mandler og nødder hører sig julen til! Denne gang er det en version med lakrids. På julemarkeder er der baner af forskellige slags brændte mandler og de forskellige varianter er både sjove og lækre. Når det kommer til lakrids i brændte mandler, så kan jeg godt…
Kommer vi til at lave mange gange 👍😋
Ny hitter🙏😋