M&M’s is er altid et hit, men har du prøvet M&M’s is hvor selve isen også smager af M&M’s? Isen er så cremet og lækker.
Jeg har altid elsket M&M’s – specielt vaniljeis med chokoladepastiller. Men denne is er lige et level op. Den smager så godt! Længere nede i indlægget finder du en lille video, hvor jeg kører denne lækre is på ismaskinen.
Prøv også parfait (is uden ismaskine) med M&M’s.
M&M’s is
Ingredienser
- 80 g pasteuriserede æggeblommer cirka 4-5 æggeblommer
- 50 g sukker
- 300 ml sødmælk
- 150 ml fløde
- 200 g M&M's
Sådan gør du
- Pisk sukker og æggeblommer til en æggesnaps.
- Kom æggesnaps, mælk og fløde i en gryde og varm ismassen langsomt op, så den legeres.
- Ved hjælp af et termometer, så varmes massen langsomt til 82 grader. Forsøg herefter gerne at holde iscremen omkring de 80-82 grader i 1-2 minutter før gryden fjernes fra varmen. Så er du sikker på den er legeret.
- Kom den varme ismasse i en blender eller foodprocessor sammen med 125 g M&M's og blend, indtil M&M's er helt smeltet.
- Si ismassen og kom ismassen i en lufttæt beholder og på køl i 4 timer, så den kan køle helt ned.
- Kør nu isen på ismaskine.
- Imens isen kører, så hakkes de sidste M&M's – og nogle holdes hele.
- Når isen er tæt på at være færdig, så kommes de fleste hakkede M&M's i iscremen (se evt. video længere nede).
- Kom den færdige is i en lufttæt beholder og drys med de sidste hakkede M&M's og de hele M&M's.
- Kom isen på frys i et par timer, så den kan sætte sig og så er den klar.
- Velbekomme.
Noter
M&M’s Is
Isen er så nem at forberede i forvejen, fordi isen nemt kan holde sig et par måneder på frys. Jeg anbefaler dog at opbevare isen i en lufttæt beholder. Vil du gerne servere isen som jeg gør i en rugbrødsform og isen stikker lidt op over, så frys den til dagen efter og pak den herefter ind i film, indtil den skal bruges.
Chokoladepastillerne legeres ikke sammen med ismassen, fordi de høje temperaturer ikke er godt for chokolade. Derfor blendes den i til sidst, når ismassen er legeret, men stadig varm.
Sådan laver jeg is med M&M’s
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg har lige investeret i en ismaskine, nærmere bestemt Musso Mini og vil forsøge mig med denne is – det er min første is på maskinen. Hvor lang tid skal isen kører på maskinen? Og har du nogle generelle tips til brug af ismaskine? 🙂
Skøn maskine! Bare indtil en lækker tyk softice. Jeg vil anbefale at snakke med forhandleren angående tips til maskinen og vedligeholdelse 😀
Den bedste is jeg nogensinde har smagt. Selv min mand, der normalt ikke er den store isspiser, er vild med den.
Tusind tak for den søde kommentar! Åh, det varmer!