Sødt og salt sammen går man aldrig galt i byen med! Jeg har derfor lavet disse søde og salte chokoladebrud. De smager SÅ godt!
De her brud består af masser af hvid chokolade, bugles, saltede peanuts og M&M’s. Jeg er vel ikke den eneste der elsker at have en skål med chokolade ved siden af chipsskålen i weekenden? 😉 Kombinationen er virkelig god og ja chipsene er lækre sprøde i disse brud. De tager ikke lang tid at lave og selv ungerne kan være med i køkkenet til at komme i og røre sammen.
Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER.
Find andre lækre opskrifter med chokolade lige HER.
Ca. 16 stykker
Du skal bruge:
400 gram hvid chokolade
Evt. 30 gram kakaosmør (men det er valgfrit)
100 gram saltede bugles chips
150 gram saltede peanuts
200 gram M&M’s
Sådan laves de:
Smelt den hvide chokolade i mikroovnen (10-15 sekunder ad gangen og rør i det). Det må endelig ikke blive for varmt.
Bland evt noget smeltet kakaosmør i – dette gør den hvide chokolade mere flydende og nemmere at blande ind i det hele (men det er valgfrit)
Knus chipsene en lille smule.
Kom chips, peanuts, M&M’s og den smeltede chokolade i en stor skål og bland det hele sammen.
Beklæd en brownieform (20x20cm) eller anden form med bagepapir.
Kom blandingen i formen og stil formen i køleskabet, indtil blandingen har sat sig helt.
Tag det nu ud af formen og skær i mindre stykker (cirka 16 stykker).
De kan holde sig sprøde og lækre i en lufttæt beholder i køleskabet i 5 dage.
Velbekomme 🙂
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂