Nougattærte er en skøn dessert, som passer på til kaffen, men bestemt også som dessert med f.eks. en klat is og friske bær. Tærten er frysevenlig, så den er nem at forberede i forvejen.
Opskrift på tærte med nougat
Jeg pynter min kage med mørk chokolade og lidt hasselnøddeflager, men det er helt valgfrit om man ønsker at gøre dette.
Det er vigtigt at komme nougat på, så snart kagen kommer ud af ovnen, så nougat nemt kan smelte og er nem at smørre ud på tærten.
Prøv også mandeltærte.
Nougattærte
Ingredienser
Mørdej
- 220 g mel
- 135 g blødt smør
- 65 g flormelis
- 1 æg
- 1/4 tsk salt
Fyld
- 250 g marcipan
- 140 g blødt smør
- 30 g mel
- 150 g sukker
- 2 æg
Topping
- 150 g nougat
- 30 g mørk chokolade
- Hasselnøddeflager valgfrit
Sådan gør du
- Først klares mørdejen.
- Kom mel, smør i mindre stykker, flormelis og salt i en kål og smuldrer det sammen – se evt. video længere nede i indlægget.
- Tilføj et æg og ælt sammen – til sidst vendes det hele ud på bordet så det kan æltes ordentligt.
- Så snart det er én samlet dej, så er den færdige – den må ikke overæltes.
- Pak dejen ind i film og stil på køl i 30 minutter.
- Imens gøres fyldet klar og ovnen tændes på 175 grader varmluft.
- Pisk blødt smør og sukker sammen.
- Kom marcipan i mikset i mindre stykker og kom også mel og æg i.
- Pisk det hele godt sammen – se evt. video længere nede i indlægget.
- Rul dejen ud med lidt mel, så den ikke klistrer.
- Flyt dejen over i tærteformen og skær det overskydende dej fra.
- Fordel fyldet i.
- Bag nu tærten i cirka 30-32 minutter eller, indtil den er god gylden.
- Kom nougat ovenpå den varme kage i mindre stykker og lad det står i et par minutter og smør herefter helt ud til kanterne med en ske.
- Stil tærten på køl, indtil kagen er helt af kølet og nougat har sat sig.
- Pynt kagen med lidt smeltet mørk chokolade og hasselnøddeflager og så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Nougattærte
Tærten er bedst opbevaret på køl (kan dog også fint holde sig udenfor køleskabet – den er bare ekstra lækker afkølet) – den kan sagtens holde 3-4 dage i en pose på køl og den er også frysevenlig.
Ønskes denne tærte ikke som nougattærte, så kan du fint skifte nougat ud med f.eks. en chokoladeganache (lavet på 100 g mørk eller lys chokolade og 100 g fløde)
Sådan laves nougattærte
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg glæder mig til at prøve den
Håber den smager! God påske