Oksekødsløgsuppe er den perfekte suppe til regnvejrsdage! Serveret med pasta i og lækkert og simpelt ostebrød til.

Jeg elsker en god og simpel suppe. Som indlægget skrives, så regner det udenfor. Varm suppe og regnvejr er et match made in heaven! Ostebrødet kan sagtens undlades, men jeg elsker ostebrød og løgsuppe sammen.

Prøv også en fransk løgsuppe bagt med ostebrød på toppen.

Opskrift på oksekødsløgsuppe

Oksekødsløgsuppe
Udskriv Pin Opskriften
4.80 fra 5 stemmer

Oksekødsløgsuppe

Lækker og nem suppe for hele familien.
Ret Løgsuppe
Køkken Fusion
Keyword Løg, Oksekød, Suppe
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 8 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • olie
  • 500 g hakket oksekød
  • salt
  • peber
  • 10 stilke frisk timian
  • 1500 ml vand + lidt ekstra vand til løgene
  • 3 grøntsagsbouillonterninger
  • citronsaft
  • 500 g stelline pasta små stjerner – men alt slags pasta kan bruges. Køber det i mellemøstlige supermarkeder.

Ostebrød

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Skær brødet op og riv cheddar groft.
  • Smør de to halve brød med smør og fordel osten på dem og top med lidt salt og godt med timianbladene.
  • Snit løgene i strimler – gerne på mandolinjern, så de tilbereder ens. Hak hvidløg fint.
  • I en stor gryde steges løgene i lidt olie først ved høj varme og som de begynder at tage farve skrues der langsomt ned. Løgene skal være gode mørk karameliserede. Skulle de begynde at sætte sig i bunden under karamelisering, så tilføj en smule vand for at løsne det hele.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisning.
  • Bind timianstilkene sammen med kødsnor.
  • Når løgene er der, så kommes oksekød i og steges med salt og peber.
  • Kom så vand, bouillonterninger og timian i gryden og lad det hele komme op og småkoge. Lad det hele småkoge i 15 minutter og fjern evt. skum og urenheder undervejs fra toppen med en ske.
  • Imens suppen koger, så bages ostebrødene i ovnen i cirka 12 minutter eller, indtil de er gode gyldne.
  • Fjern så timian fra suppen og smag den godt til med salt, peber og citronsaft – den kan trække en del salt og citron.
  • Fordel pastaen i skålene og hæld den færdige suppe over. Skær brødene i mindre stykker og så er maden klar.
  • Velbekomme.

Noter

Suppen kan fint gemmes i nogle dage på køl eller fryses – dog skal suppen gemmes uden pastaen i, da pastaen suger væske. 

Tips til opskriften

Suppen kan fint gemmes i nogle dage på køl eller fryses – dog skal suppen gemmes uden pastaen i, da pastaen suger væske. 

Sådan laver jeg oksekødsløgsuppe

Hvad kan jeg servere til oksekødssuppe?

Brød er en klassiker, der altid går godt sammen med suppe. Brød er altid godt at dyppe i suppe – jeg elsker når man lige kan ane at brødet stadig er sprødt samtidig med at brødet har suget masser af suppe – mh!

En lækker grillet ostesandwich kan være et rigtig godt bud som tilbehør til suppen, hvis det skal være lidt anderledes end de åbne bagte ostebrød. Du kan f.eks. også smøre brødene med pesto eller andet godt for at give dem en anden lækker smag til suppen.

Hjemmelavede croutoner lavet af brødskiver ristet med olie og krydderier kan drysses over suppen for at tilføje en sprød og smagfuld topping, som passer så godt til oksekødssuppe!

Oksekødsløgsuppe

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.