Sprød orange chicken eller appelsin kylling smager så godt! Denne opskrift på dej til kyllingen kan også bruges uden at bruge appelsinmikset bagefter – så har du lækker friteret sprød kylling. Men vendes de i appelsinmikset, så bliver de lige oppet et niveau – sikke en smag!
Jeg giver dem et lille kick med chiliflager, men de kan undlades, hvis de ikke ønskes stærke. Ønskes de endnu mere kick, så kan du komme ekstra chiliflager i.
Jeg har tilføjet denne opskrift under kategorien “asiatisk”, men egentlig er denne orange chicken også meget amerikaniseret. Uanset – så smager den skønt!
Et ekstra tip er også at du kan riste lidt sesam på en pande og drysse over den færdige kylling til sidst for ekstra god smag. Disse lækre stykker kylling er gode serveret sammen med ris, stegte ris eller stegte nudler – mums!
Prøv også honning/chili indbagt kylling
Orange chicken
Ingredienser
Kylling
Dej til orange chicken
- 3 dl hvedemel
- 1½ dl majsstivelse
- 2 tsk bagepulver
- 4 dl danskvand stuetemperatur
Appelsinmiks til orange chicken
Andet
- olie til fritering
Sådan gør du
- Skær kylling i mindre tern og rør sammen i en skål med natron, majsstivelse og soya. Lad det stå i 30 minutter – bare på køkkenbordet.
- Riv ingefær og hvidløg. Riv skallen fra ½-1 appelsin – er den lille så 1 appelsin er den stor så en ½ appelsin. Pres også 4 spsk appelsinjuice.
- Kom ingefær, hvidløg, appelsinskal, appelsinjuice, honning, chili og salt i en wok eller stor gryde – men tænd ikke for varmen, det er blot så mikset er klar.
- Rør hvedemel, majsstivelse og bagepulver sammen til dejen.
- Varm olien til 180 grader – så den er klar.
- Når kyllingen er færdig med at marinere, så røres danskvand i melmikset – rør danskvand i 1/4 ad gangen og brug gerne et piskeris, så klumper røres godt ud.
- Kom alt kyllingen i dejen og med hænderne tages en håndfuld kylling og så godt som muligt ploppes et stykke i olien ad gangen – men gør det hurtigt så alt dejen ikke når at glide af. Jeg friterér af 4-5 omgange, da jeg bruger en 3 liters gryde og ikke har plads til alt kylling på én gang.
- Fritér kyllingen, indtil den er flot gylden. Lad kyllingen dryppe af på køkkenrulle – gentag, indtil alt kylling er friteret.
- Skulle noget af kyllingen ikke være helt sprød, så kan du lige komme dem tilbage i olien til sidst, så bliver de helt sprøde.
- Kom alt kyllingen i en skål – der vil også være små stykker løs sprød dej, men det skal ikke bruges.
- Varm nu appelsinmikset op og rør godt imens. Mikset vil begynde at boble og saucen vil koge ind. Når det ligner i sirup, så slukkes for varmen og alt kylling kommes i – det tager ikke mange minutter før det er en sirup, så hold øje og rør godt. Vend nu alt godt rundt og servér dem med det samme. Velbekomme.
Noter
Orange chicken
Kyllingen er bedst serveret med det samme – vi fik dog både kylling til frokost og rester til aften og der var der stadig flere steder på stykkerne, som var dejlig sprøde. Men den kan også godt spises kold – den vil dog kun være sprød på den dag, hvor den er lavet. Kyllingen kan ikke rigtig varmes igen med godt resultat. Ønskes kyllingen ikke stærk, så undlad chiliflagerne.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.