P-tærter – fransk nougat med peanuts dyppet i mørk chokolade. Noget af det bedste hjemmelavet slik, som man kan lave. Jeg elsker hjemmelavet juleslik og p tærter er noget der bare smager himmelsk.
Disse hjemmelavede p-tærter er perfekt til slikskålen eller givet i værtindegave. P-tærter kan opbevares i køleskabet i lufttæt beholder eller i et køligt rum – de kan holde sig længe, men vores var spist efter en uge.
Hvis du ikke vil køre klassiske p-tærter, så kan du toppe dem med andre slags nødder – f.eks. saltmandler.
P tærter er fantastisk juleslik – dog kan de nydes året rundt. Ønskes andre opskrifter på juleslik, så prøv også melt aways.
P-tærter
Ingredienser
- 2 pasteuriseret æggehvider 70 gram i alt
- 125 g vand
- 250 g sukker
- 150 g glukosesirup
- 150 g akaciehonning
- 200 g saltede peanuts
- 350 g mørk chokolade max 60%
- Flormelis
Sådan gør du
- Se gerne min nemme how to video længere nede.
- Kom vand, sukker, glukose og honning i en gryde og så skal mikset varmes op til 150 grader – termometer er vigtig.
- Det vil gå langsomt i starten og pludselig vil den stige, så hold øje ind i mellem.
- Imens sukkermassen varmes op, så piskes æggehvider stive.
- Når mikset rammer 150 grader, så tages gryden af varmen og imens der piskes i æggehviderne, så tilføjes sukkermassen i en tynd stråle – se evt. min video længere nede i indlægget.
- Når alt er i, så piskes der videre, indtil mikset virker godt sejt.
- Tag et stykke bagepapir og drys med flormelis igennem en sigte og kom mikset ud på.
- Fordel nogle peanuts ovenpå og tryk dem lidt ned. Dettte hjælper også med at flade nougat lidt ud. Kom så flere peanuts på når overflade arealet er blevet større og pres lidt igen. Du bestemmer selv tykkelsen på din nougat.
- Drys flormelis over.
- Jeg kommer et stykke bagepapir ovenpå og så skal mikset stå og tørre til dagen efter.
- Fjern bagepapiret fra toppen og kom flormelis i en lille skål og dyb udstikkeren i det og udstik så en p-tærte. Jeg bruger en 5 cm rund udstikker.
- Kom p-tærten over på bagepapir og gentag herefter processen, indtil alle p-tærterne er udstukket. Med en pensl børstes alt det overskydende flormelis af dem alle – både top og bund.
- Smelt chokoladen i mikroovnen 10 sekunder ad gangen og rør, så ind igen i 10 sekunder og rør og gentag, indtil chokoladen er smeltet. Skal chokoladen virke tempereret, så må du max smelte chokoladen til 30-31 grader.
- Dyp p-tærterne i chokolade og kom dem på bagepapir.
- Når alle er dyppet, så skal de på køl eller stå i et køligt rum, indtil chokoladen har sat sig.
- Så er de klar til servering. Velbekomme.
Noter
Tips til p-tærte opskrift
Jo længere den franske nougat piskes i maskinen desto mere sej bliver den. Virker din nougat for blød, når den skal udstikkes, så skulle den desværre være pisket noget længere – men den vil stadig smage lækkert!
De kan opbevares i køleskabet i lufttæt beholder eller i et køligt rum – de kan holde sig længe, men vores var spist efter en uge.
Den klistrede franske nougat er nem at lave, men opskriften kræver et termometer, så du er sikker på at ramme de 150 grader.
Hvad kan man bruge hjemmelavede ptærter til?
Udover at have dem som en del af slikskålen, så kan man også bruge dem til mange andre ting. F.eks. som bunde til flødeboller, hakket og blandet i is eller serveret ovenpå is.
Sådan laves P-tærter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hejsa.
Hvad gør man med det overskydende nougat m/peanuts?
Spiser (-:
Hejsa
Er det bedst at bruge acacie honning eller kan man bruge en hvilken som helst honning?
De ser mega gode ud 😋😋
Knus Bettina
Hej. Hvad gør jeg forkert ? Min nougat bliver brun 🙂
Det må næsten være dit termometer, som ikke viser korrekt. Ved 150 grader burde der ikke komme nogen farve, når det piskes.
Har lavet dem i weekenden og hvor er de gode 🙂
Jeg kunne dog ikke få sukkerlagen op på 150 grader, kun omkring 120 grader.
De blev super gode og helt rigtige alligevel.
Dejligt de blev gode alligevel! Jeg mistænker, at der er noget galt med dit termometer 😀