Pasta i cremet pestosauce er en nem og simpel aftensmadret for hele familien. Pastaretten tager ingen tid at bikse sammen og så smager den skønt. Smagen kan du nemt selv tilpasse ved at bruge den pesto, som du bedst kan lide. Jeg er selv særligt glad for peberfrugtpesto, men jeg laver også ind i mellem retten med tomatpesto.
Du kan selvfølgelig også lave pestosaucen med basilikumspesto, rucolapesto eller en anden pesto – brug den du elsker og du vil få en nem favorit pastaret!
Nem og lækker pastaret! Hvorfor gå ned på smag, når aftensmaden eller frokosten skal være nem?
Jeg elsker denne her pasta ret! Jeg har allerede før lavet flere versioner, men dette er pt min ynglings. Den er vegetarisk, men du kan altid tilføje stegt kylling eller servere kød ved siden af.
2-4 personer (4, hvis der serveres kød, salat eller brød til)
Du skal bruge:
200 gram pasta (kog efter pakkens anvisning)
½ løg hakket
50 gram pinjekerner
150 gram peberfrugtspesto (men alle pestoer kan bruges – jeg elsker bare den med rød peberfrugt for tiden! (Jeg benytter mærket “Vores” pesto, men flere laver dem)
250 ml fløde
Olie, salt og peber
Frisk basilikum
Sådan laves den:
Se mig lave denne skønne ret på video lige HER 😀
Kom lidt olie på en pande og steg løg og pinjekerner i et par minutter.
Tilføj pesto og fløde.
Smag til med godt med salt og peber.
Kom den kogte pasta i og lidt hakkede basilikum.
Server med ekstra kværnet peber på toppen og mere basilikum.
Velbekomme! Nemt ikke? 😀
Hej, din pasta i cremet pestosauce, hvilken pastatype er det? Og hvor er den købt?
Vh Sille.
Det ved jeg desværre ikke. Det er længe siden jeg lavede opskriften, så husker det ikke. Beklager 😀