Pastasalat med broccoli er inspireret af den klassiske broccolisalat, men jeg synes, at denne pastasalat smager endnu bedre! Pastasalaten er god som tilbehør til kød eller bare nydt som måltid i sig selv med noget godt brød til.
Broccolisalaten er også god i madpakken og vil også blive et stort hit ved et buffetbord.
Prøv også pastasalat med grillet kylling.
Opskrift på pastasalat med broccoli
Pastasalat med broccoli
Ingredienser
- 300 g pasta
- 1 stort broccoli
- 1 rødløg
- 2½ dl creme fraiche 18%
- 1½ dl mayonnaise
- 2 bdt purløg
- 100 g prosciutto
- 100 g saltmandler købt eller hjemmelavet
- salt
- peber
Sådan gør du
- Se meget gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Kog pastaen efter pakkens anvisning.
- Imens skæres broccoli ud i små buketter.
- Lad en gryde med vand komme op og koge og blancher broccolien i max 1 minut og skyl herefter alt broccolien under koldt vand.
- Når pastaen er færdig, så skal den også skylles under den kolde hane, så pastaen bliver koldt.
- Steg prosciutto sprød på panden og skær så ud i mindre stykker og hak saltmandlerne groft.
- Hak purløg pg rødløg fint.
- Rør purløg, rødløg, creme fraiche og mayonnaise sammen og smag dressingen godt til med salt og peber.
- Rør pasta, broccoli, prosciutto, saltmandler og alt dressingen sammen.
- Så er pastasalaten klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Pastasalaten er bedst serveret med det samme – fordi pastaen suger lidt af dressingen. Men den kan fint nydes og holde sig i 2-3 dage på køl i lufttæt beholder.
Sådan laver jeg pastasalaten
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.