Pizza pepperonier en af mine favoritter. Nemt og lækkert fyld. Jeg elsker at serverer den med hjemmelavet pizzadressing og en god salat til. Dejen kræver tid i køleskabet, men det er hele ventetiden værd.
Pizza med pepperoni er en klassiker, der aldrig skuffer. De krydrede pepperoniskiver ovenpå den ostefyldte pizza, der bliver til en lækker mundfuld sammen med hjemmelavet tomatsovs, sprød skorpe og det krydrede pift fra pepperonien.
Jeg elsker pizza pepperoni. Den er klassisk og virkelig lækker- den er specielt god med hjemmelavet pizzadressing på. Prøv også calzone med denne pizzadej med spaghetti bolognese.
Opskrift på pepperoni pizza
Pizza Pepperoni
Ingredienser
- 5 g gær
- 800 g tipo 00
- 1 spsk sukker
- 4 tsk salt
- 500 g lunken vand
- 1 spsk olie f.eks. raps eller solsikke
- Durummel til formning af pizza – tørrer ikke dejen ud
- 150-200 g pepperoni
- 300 g revet mozzarella
- 50 g parmesan
- Pizzadressing hjemmelavet
Tomatsauce
- 500 g passata blendet flåede tomater – købes på karton eller glas
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- 1 tsk tørret oregano
- 1 tsk tørret basilikum
- Peber
Sådan gør du
- Kom gær og lunken vand i en røreskål og lad det stå i et par minutter.
- Tilføj salt og sukker og rør det hele godt sammen.
- Kom alt tipo 00 i og lad røremaskinen røre i 2 minutter før olien tilføjes.
- Lad røremaskinen ælte dejen i 10-15 minutter.
- Kom dejen ud på bordet og så skal den strammes op. Den strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgang har en glat og rund dej (se evt. video længere nede i indlægget).
- Kom dejen i en stor nok lufttæt beholder, så dejen har plads til at hæve – dejen skal cirka fylde 1/3 – eller mindre så der er plads nok.
- Dejen skal på køl i mindst 24 timer, men den er bedst efter 48 og gerne 72 timer.
- På dagen dejen skal bruges tages den ud 2-3 timer før, deles i 4 og hver portion strammes op igen og lægges på bordpladen med godt mellemrum og dækkes forsigtigt med film – så de ikke tørrer ud (se evt. noter længere nede i indlægget). Lad dem hæve ude på køkkenbordet.
- 1 time før de skal laves, så tændes på ovnen på mindst 250 grader varmluft med en pizzasten eller bagestål – gerne endnu højere hvis din ovn kan. Jeg har min på 270 varmluft.
- Rør alle ingredienserne sammen til tomatsaucen – den skal bare bruges som den er. Denne tomatsauce skal ikke varmes.
- Fjern forsigtigt filmen fra dejportionerne. Drys lidt durummel ud på bordet og drys lidt durummel ved siden af den portion dej du skal bruge.
- Med en dejskraber skubbes melet ind under dejen i små hug, så dejskraberen til sidst er helt indenunder og dejen kan løftes fra bordet og over på det drysset durummel.
- Drys durummel ovenpå dejen, så der ikke er noget der klistrer.
- Med fingrene trykkes luften i dejen ud mod kanten – lav ½-1 cm kant (se evt. video længere nede i indlægget.
- Husk altid at drysse med lidt durum, hvis dejen virker klistret – den må endelig ikke hænge fast i bordet.
- Med hænderne strækkes dejen herefter på bordet i en cirkelbevægelse, så du får en tyndere og breddere pizzadej.
- Kom nu 2 spsk tomatsauce på og smør det ud.
- Drys med mozzarella, riv noget parmesan over og fordel nogle skiver pepperoni på.
- Med en pizzaspade flyttes pizzaen ind i ovnen og pizzaen skal nu bage i cirka 4-5 minutter eller, indtil gylden kant. Imens kan den næste pizza formes og toppes med fyld, så den er klar.
- Når de første 2 pizzaer er bagt, så lad stenen/stålet varme op i 5 minutter før de sidste 2 pizzaer bages.
- Når alle er bagt, så er de klar til servering – gerne med hjemmelavet pizzadressing.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Der er stor forskel på tipo 00 mel. Det billige mel gør dejen knap så klistreret at arbejde med og det dyre mel gør dejen lidt mere våd at arbejde med. Jeg havde lidt forskellige rester af tipo 00 til at ligge, så jeg lavede med 1/3 billig og 2/3 lidt dyrere mel, men du kan bruge lige den mel du har – det vil blot ændre lidt på konsistensen på dejen, men den vil stadig blive så lækker.
Dejen kan bruges allerede efter 24 timer og 48 timer, men den er klart bedst efter 72 timer. Dejen kan holde 6 dage på køl.
Det er super vigtigt at dejen tages i 2-3 timer før dejen skal bruges – den må dog heller ikke hæve for længe på bordet. Er rummet varmt, så er 2 timer fint er rummet køligt så 3 timer.
Jeg lader min dej hæve på køkkenbordet i de 2-3 timer før den skal bruges med film lagt forsigtigt over – men har du en hævekasse med låg, så brug endelig det. Bruger du min metode med film, så fjern forsigtigt filmen, når dejen skal bruges, så luftbobler såvidt muligt ikke ødelæggges.
Pizzaen opnår bedste resultat med pizzasten og allerhelst bagestål – efter de første 2 pizzaer er bagt så giv lige stenen eller stålet 5 minutter til at varme op igen før de næste bages.
Hvad kan man servere til pepperoni pizza?
Pizza med pepperoni er altid er klassisk hit hjemme hos os, som jo smager fantastisk lige som den her. Meeeen vi kan alligevel godt lide at servere hjemmelavet pizzadressing, chiliolie og hvidløgsolie til.
Pizza og salat smager desuden også skønt sammen enten ovenpå med klassisk iceberg, rødløg, agurk og tomat sammen med pizzadressingen eller en lækker hjemmelavet salat ved siden af til pizzaerne.
Sådan laves pizza pepperoni
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Delicious 😋