Pitabrød med falafler, hjemmelavet dressing, chili, hvidløg og syltede rødløg smager himmelsk!
Pitabrød med falafel er en velsmagende vegetarisk ret, hvor sprøde falafler kommes i bløde pitabrød. Denne kombination skaber en god balance og smag mellem de krydrede falafler og de luftige pitabrød. Server dem med salat og dressing i også for den bedste oplevelse – haps!
Jeg elsker pitabrød med falafler. I denne opskrift er alt hjemmelavet og du kommer til opskriften på hvert element ved at trykke på de forskellige i ingredienslisten. Prøv også falaflerne til hjemmelavet naan.
Opskrift på pitabrød med falafler
Pitabrød Med Falafler
Ingredienser
- 1 portion pitabrød hjemmelavet – kan dog også købes
- 1 portion falafler hjemmelavet – kan dog også købes
- 1 portion kebabdressing hjemmelavet
- 1 portion hvidløgsolie hjemmelavet
- 1 portion chiliolie hjemmelavet
- 1 portion syltede rødløg hjemmelavet – de er dog lavet med klarlagereddike denne gang og ikke æbleeddike – ellers samme opskrift.
- Salat
- Agurk
- Rødløg
- Tomat
Sådan gør du
- Husk til hjemmelavede falafler skal kikærter lægges i blød langtid før.
- Lav pitabrødene.
- Lav de syltede rødløg.
- Imens dejen hæver laves massen til falafler og de rulles/formes.
- Lav kebabdressing, chiliolie og hvidløgsolie og kom på køl.
- Snit salat, tomat, agurk og rødløg.
- Imens pitabrødene bages et par stykker ad gangen, så fritéres falaflerne.
- Når alt er klar, så er det hele klar til servering.
- Et pitabrød åbnes og smøres med kebabdressing, chili og hvidløg. Fyld i med falafler (evt. skåret i halve), salat, tomat, agurker, rødløg og syltede rødløg.
Noter
Tip til opskrift
Du kan sagtens skifte pitabrød ud med f.eks. tortillas, naan eller bare servere på en lækker salat.
Det er også afprøvet at samle pitabrødene aftenen inden og nyde kolde i madpakken bagefter – dressingen er med til at holde det hele lækkert uden at blive tørt.
Pitabrød og falafler kan nemt fryses og chili, hvidløg, dressing og de syltede rødløg kan fin forberedes dagen før, så det er alt sammen nemt at forberede, så der ikke er travlt på selve dagen, hvor maden skal serveres.
Hvad kan man komme i pitabrød med falafler
Pitabrød med falafler er altid et hit – i hvert fald hjemme hos os! Men det er dog også vigtigt at matche det med lækkert fyld. Falaflerne her er saftige og pitabrødene lækre, men en gang hjemmelavet dressing og hvad sådan en kan gøre skal man ej tage fejl af. Prøv gerne min pizzadressing i.
Foruden dressing så er chili- og hvidløgsolie også rigtig lækkert i. Med chiliolien kan du nemt selv styre styrken i dine pitabrød med falafler.
Så til salaten. Det er vigtigt, at den er sprød så den holder sin knas og friskhed, når den proppes sammen med andre lækkerier. Så er friske agurker, tomater og rødløg og rigtig godt i. Skal det være ekstra godt, så tilføj syltede rødløg eller agurker.
Jeg er også stor fan af feta i pitabrød sammen med falafler.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.