Jeg har før lavet min egen udgave af lunch bites med kylling her på bloggen og nu blev det tid til en pizzaudgave med skinke! De er vildt lækre!

8 stks (men der er fyld nok til 12 – så du kan købe en ekstra plade butterdej)
Du skal bruge:

2 plader butterdej
575 gram skinkestrimler
40 gram smør
1 lille løg fint hakket
1 spsk mel
4 spsk koncentreret tomatpuré
250-300 ml fløde
1 spsk oregano
Salt og peber

Lidt mozzarella ost i hver (1-2 spsk i hver)

1 æg let pisket
Sesam

 

Sådan laves de:

Jeg har også lavet disse skønne basser på video

Denne opskrift kan du også se mig lave på min danske YouTube kanal lige HER

Smelt smør i en gryde og steg løg i 2-3 minutter.

Kom mel og tomat puré i og rør godt.

Kom herefter fløde i lidt ad gangen. Der ønskes en god tyk sauce, så du skal muligvis ikke bruge alt fløden, dog bliver saucen også tykkere, når den køler ned.

Kom oregano i og smag saucen til med salt og peber.

Bland alt skinken i saucen og lad fyldet køle ned i køleskabet i cirka 30 minutter.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skær de to plader butterdej i 8 stykker hver (se evt min video)

Kom  3-4 spsk skinkeblanding i midten af halvdelen af stykkerne og 1-2 spsk mozzarella på hver.

Kom de andre stykker butterdej ovenpå. Luk med en gaffel eller en finger hele vejen rundt.

Snit dem alle med en kniv 3-4 gange på toppen.

Pensel med æg og drys sesam ovenpå.

Kom alle 8 på en bageplade (eller to) og bag dem i 15-18 minutter eller indtil de er godt gyldne.

Server dem varme eller kolde.

Velbekomme 😀

 

Mangler du idéer til lækre desserter? 

Så har jeg udgivet en stor dessert e-bog med 112 lækre opskrifter!

Du kan finde min e-bog ved at klikke HER