One kitchen

Pulled chicken tortillapakker smager himmelsk! De er lavet med kylling, som hygger sig i ovnen i et par timer med tacokrydderi, salsa og grøntsager.

Udover at bruge kyllingen til tortilla, så kan den også kommes i f.eks. madpandekager, pitabrød, sandwiches, toppes på en pizza eller i en calzone. Så er kyllingen også rigtig lækker til en skøn salat og lidt brød.

Prøv også tortillapakker med kødsauce

Pulled chicken tortillapakker
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Pulled chicken tortillapakker

Lækker krydret kylling lavet i ovnen i støbejernsgryde – så rykkes fra hinanden og fyldt i en tortilla med ost. De smager så godt!
Ret Pulled chicken, Tortillapakker
Køkken Fusion
Keyword Pulled chicken, Tortilla
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 2 timer 10 minutter
Samlet tid 2 timer 40 minutter
Antal stk

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hel kylling den jeg bruger vejer 1350 g
  • 2 poser tacokrydderi
  • 1 glas medium salsa
  • dl vand
  • 2 peberfrugter
  • 285 g majs
  • salt
  • citron- eller limesaft
  • 200-250 g ost jeg bruger lidt rester – cirka halv cheddar og halv aged havarti – men du kan bruge alt fra mozzarella til gouda eller vesterhavsost.
  • 8 tortillas

Tilbehør til pulled chicken tortillapakker

Sådan gør du

  • Hak løget og tænd ovnen på 180 varmluft.
  • Kom kyllingen i en støbejernsgryde eller i en stegeso – Kom løg og vand i gryden. Drys tacokrydderiet over kyllingen og kom resten rundt i gryden og fordel salsaen ovenpå kyllingen.
  • Kom låg på og stil i ovnen i 90 minutter (halvanden time). Et par gange undervejs tages låget af, lidt af væsken fra gryden kommes over kylling med en ske, låg på igen og bag videre.
  • Imens skæres peberfrugter i små tern og ost rives.
  • Når tiden er gået, så tages låget af og peberfrugterne tilføjes. Kom lidt af væsken fra gryden over kyllingen og kom gryden tilbage i ovnen uden låg i 30 minutter. Gentag med at komme væske på et par gange undervejs.
  • Jeg lader kyllingen trække i 30-60 minutter, så jeg kan rykke den fra hinanden med hænderne. Men du kan også gøre det med det samme med to gafler. Kom kyllingen på et skærebræt og ryk alt kødet af – pas på der ikke kommer ben eller brusk med.
  • Kom alt kyllingen tilbage i gryden og vend rundt sammen med majs. Smag retten til med lidt salt og lidt citron eller limesaft for lidt syre.
  • Fordel halvdejen af osten i midten af alle tortillas.
  • Kom 1/8 del af fyldet ovenpå osten på hver tortilla.
  • Fold tortillaens kanter ind over fyldet, så fyldet er lukket inde.
  • Kom alle tortillas i et stort fad eller på en bradepande med lukkesiden nedad og top dem med det sidste ost. Bag i ovnen i cirka 10 minutter. Så er de klar til servering. Velbekomme.

Noter

Bliver alle ikke spist, så kan de gemmes på køl i lufttæt beholder i 3-4 dage. Lun dem i ovnen eller i airfryer før servering.

Pulled chicken tortillapakker

Bliver alle ikke spist, så kan de gemmes på køl i lufttæt beholder i 3-4 dage. Lun dem i ovnen eller i airfryer før servering.

Du kan godt komme flere grøntsager i som gulerod og/eller squash – men husk på at flere grøntsager udvander smagen, så husk at smage saucen ekstra godt til. Ellers anbefaler jeg en god salat ved siden af retten.

Pulled chicken tortillapakker

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.