Risalamande med appelsinsirup er en fantastisk måde at få risalamande på. Dette er opskriften på en lækker og cremet risalamande med masser af vanilje.

Jeg elsker hjemmelavet risalamande! Det her er en opskrift min mor altid har laver og den smager himmelsk. Du kan se mig lave den længere nede i indlægget eller på YouTube her.

Et alternativ til risalamande kan være panna cotta, det smager fantastisk.

Risalamande Med Appelsinsirup
Udskriv Pin Opskriften
4.73 fra 11 stemmer

Risalamande Med Appelsinsirup

Lækker risalamande med appelsinsirup
Ret Risalamande
Køkken Dansk
Keyword Risalamande
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Appelsinsirup

Sådan gør du

  • Kom ris, kornene fra vaniljestængerne, de tomme stænger, sukker og mælk i en gryde.
  • Bring det i kog og rør meget ofte i blandingen – vi ønsker ikke den brænder på. Sæt evt. et ur. Processon vil tage cirka 35 minutter.
  • Som massen tykner, så skrues der gradvist ned for varmen – dog skal grøden altid småboble (se gerne video længere nede). Når grøden er næsten ved at være der, så skal du have blusset på laveste varme. Husk at smage på risene undervejs, så du hele tiden kan følge med i hvor lang tid de mangler.
  • Når grøden er færdig, så fjernes stænger og grøden kommes i en beholder.
  • Grøden skal køle helt ned – gerne til næste dag.
  • Pres appelsinsaft og citronsaft igennem en si ned i en gryde.
  • Tilføj sukker i gryden og kornene fra en vaniljestang samt den tomme stang.
  • Kog nu blandingen ind til en sirup – husk den bliver tykkere, når den køler. Den skal koge i 5-7 minutter.
  • Kom siruppen på et patentglas og stil i køleskabet, indtil du skal bruge den – tjek tips og tricks i indlægget længere oppe.
  • Nu skal risalamanden laves færdig.
  • Kom alt fløden i en skål og tilføj lidt fløde ad gangen i risblandingen. Tilføj cirka 3 dl upisket fløde i alt og pisk nu den resterende fløde i hånden meget let. Fløden skal kun lige trækker spor, men næsten ikke.
  • Vend den meget letpiskede fløde i din risalamande.
  • Så er den klar til serveringen, men den har godt af at trække i køleskabet i en time eller to.
  • Server med appelsinsirup.
  • Velbekomme.

Noter

Jeg pisker ikke ret meget af min fløde i min risalamande, da jeg er vokset op med risalamande på denne måde og jeg elsker den! Det giver en risalamande som minder om en vaniljecreme og det smager helt fantastisk. 
Jeg er vokset op uden mandler i risalamande, så derfor tilføjer jeg det ikke i min. Men du kan nemt tilføje blancherede mandler i portionen. 
Siruppen kan nemt holde sig en uge i et patentglas. 
Laver du en større portion sirup f.eks. dobbelt eller tredobbelt så skal den koge et par ekstra minutter – ikke dobbelt tid.

Risalamande

Jeg pisker ikke ret meget af fløden i min risalamande, sådan en risalamande er jeg vokset op med. Det giver en risalamande som bliver fløjsblød og minder om en tyk og cremet vaniljecreme – det er fantastisk!

Jeg laver ikke risalamande med hakkede mandler i… Det er måske skørt, men sådan kan vi bedst lide den. Du kan dog sagtens tilføje en håndfyld hakkede blacherede og smuttede mandler.

Risene kan suge lidt af fløden, hvis risalamanden ikke serveres med det samme. Så du kan vende et par spsk upisket fløde i før den skal serveres, hvis du f.eks. har lavet den dagen før.

Appelsinsirup

Siruppen indeholder masser af syre, så den skal ikke hældes over risalamanden før den skal serveres. Husk at citronmængden er op til dig. Jeg skriver 20 ml, men du bestemmer selv hvor meget du vil have i og hvor syrlig du ønsker den skal være. Jeg elsker syren som bryder med den fede og lækre risalamande.

Appelsinsirup er simpelthen så lækkert, men den kan nemt koge for meget og den kan selvfølgelig også koge for lidt. Er du ikke tilfreds med konsistensen, så kommer jeg her med tips og tricks!

Husk at siruppen kan virke tynd i gryden efter den er kogt, men når den så køler så sætter den sig noget mere.

Er din sirup blevet for tyk efter den er afkølet? Så kan du koge lidt vand og tilføje 1-2 tsk kogende vand ad gangen og røre i, indtil du har den ønskede konsistens.

Er din sirup ikke tyk nok? Så kan du nemt koge den mere også efter den er afkølet.Vil du lave en større portion sirup end til 4 personer, så kan du nemt gøre det. Siruppen skal blot koge i længere tid.

Vanilje kan godt undlades i siruppen, men det giver lige siruppen det ekstra og så er vaniljekornene bare så flotte!

Sådan laver jeg Risalamande Med Appelsinsirup

Risalamande Med Appelsinsirup

Kan man lave risalamande af risengrød?

Jeg laver aldrig risalamande af rester af risengrød, da jeg bedst kan lide at koge risene med sukker og vanilje fra starten for at få den bedst mulige smag af både sødme og vanilje. Men du kan sagtens gøre det, så skal der nok bare tilføjes ekstra vanilje for rigtig at få smagen af vanilje frem, da stængerne ikke kan koge med i grøden.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Risalamande Med Appelsinsirup